Jeg ligger stille
musestille
Trækker vejret tungt og roligt
på græsset i min have
med armene bredt ud til siden
så mine håndflader hviler på græsstråene
Bevæger langsomt håndfladerne
henover græsstråene
der kærtegner min hud
Eller er det mig
der kærtegner stråenes slanke kroppe?
Jeg lukker mine øjne

Julinatten er lun
som en sydhavsnat
Fugtig og mild
med et strejf af kølig brise

Jeg er nøgen
Fuldstændig nøgen
Badet i månelys og stjernedrys
Lader natten omfavne mig
i emmen fra mine åndedrag
for hvert af mine hjerteslag

Inde i mig
bruser en rød flod
der holder mig varm
under en Cocoon af hud
af sanser
Jeg kan se dig
Jeg kan røre dig
Jeg kan høre dig
Jeg kan smage dig
og jeg kan hviske ord i dit øre
som kun vi ved hvad betyder

Jeg er levende
og jeg har aldrig været mere levende
under det uendelige himmeltæppe
hvor livet ånder
sekund efter sekund
i hver en celle af min menneskekrop

Jeg er stjernen
der fanger mit øje
når jeg kigger op
Jeg er månestrålen
der kaster sine arme mod mig
og danser på mit bryst
Jeg er mørket mellem lyset
og lyset mellem mørket
der smelter sammen

På den mørke nattehimmel
blinker stjernerne klart
som små lygter
rundt om fuldmånens hvide lys

Bag væggen er dine hænder
der kravler og søger mit bryst
Du tæller og hvisker og lyver
I nat er det alt, alt for lyst

Og tiden har blodrøde læber
der farver din hud som en nål
Vi elsker som ingen kan det
på dit flossede birketræsgulv

Og alle de flammer du starter
de gør dig til kongen af nætter
Mit sind er nu splittet og tørt
og væggen har mørkegrå sprækker

De tabte sjæle tramper tiden
i stykker på fortovene
og forelsker sig naivt
i tabuer
ligesom alle digterne
jeg ser spejle sig i ruderne
efter endnu en sejlende
aften på bunden af glasset

Og du stiger af og tramper
ind i mørke sidegader
og forsvinder langsomt
mens vi kører videre
hvor tankerne falder hen
på om jeg skulle have åbnet
mine bukser
eller mit hjerte
i aften

Men jeg gjorde ingen af delene
og må ærgres endnu en gang
over at sidde ventende overfor dig
med sådan et kaos i hovedet
hvor jeg ikke kan handle
og vise dig
at vores sjæle skriger efter hinanden
og at tiden ikke må skille os

Og jeg vender ryggen til byen
Lader stoppestederne stryge forbi
og bliver siddende
ved endestationen
og overvejer nøje
om Valbyparken kan rumme mig
og mine høje hæle
og råbende tanker
hvis jeg stiger af nu
og forsvinder

ceciliesund.dk

Her mindes jeg
vægtløshedens beskidte løgne
og spytter på gruset
i mine hænder
så sårene kan bjerges
med noget af fylde
der har lidt mere vægt
end vores ærlighed
og knytnæverne
om hjertet

Og der er ingen ende
igen i nat
og vores feudale forhold
formindsker fremmedheden
i evigheden
og lover os det hele
Men vi bliver sat i cirkler
og der kan vi vandre
og vandre
mod kærligheden
der skulle ligge ved enden
og varme sig selv op
så den ikke gør så ondt
at komme i gang med
Og der er vi bare
for det er fint nok

Og min hånd er slæbt videre
uden forbehold
for fangsten
der triller med
Intet blik på betydningen
af vores genfundne
fremmedhad
til hinanden

ceciliesund.dk

Her fløj støvet
alle vegne det kunne komme
og flasker sprang i luften
bag campingvognen
under en ølkasse
for længst tømt for indhold
uden en dråbe tilbage

Tørheden stak i min gane
mens min tunge fandt vej
ind til din og vi
rejste os og dansede
ned mod stjernerne
hvor havnen startede
og lyset eksploderede
når vores fingerspidser mødtes

Lanternerne fløj
oppe over vores hoveder
og vi strakte armene efter dem
for at fange eventyret
og blive taget væk fra denne virkelighed
Disse kommende tømmermænd
der hiver os tilbage fra magien
og lader os fortryde alt det
vi ville leve evigt på
i nat

http://ceciliesund.wordpress.com/?p=1797

Himmel du brænder
Rødt gløder du
over mine øjne
Når jeg træt og udkørt
presser mig selv ned af Tagensvej
Hylder dig
for alt hvad du er
Alt hvad
du gør mig til

Himmel du brænder
Og jeg dømmer kun solen
på dens ydre
For det er det
der sætter ild
til loftet af drømme
hvor alt jeg ønsker
er at du Himmel
næste gang du brænder
tager mig med
mens LOCs stemme
vugger mig i søvn
og mine hjerteslag
bliver til tordenbrag

Himmel
du brænder
Dagen
går til ro
Mit smil
det stivner
Det blev aldrig
os to

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/03/23/himmel/

Lad bare regnen falde
Piske vejen til med gråd
Lave huller og buler og sår
Der kun kan heles af
sorttjente vejarbejdere
uden en gyldig licens
som heller ikke betaler licens
og som ikke ved hvad
det vil sige at
drikke sig i hegnet
på en onsdag

Lad bare skyerne komme
og mørklægge naturen
således at alt der før var grønt
bliver sort eller gråt
Som om vejret pludselig
blev deprimeret
og fik en besynderlig lyst
til at drikke sig i hegnet
på en ellers så dejlig
onsdag aften

Lad solen titte frem
og brænde huden op
på ethvert ynkeligt barn
hvis forældre ikke har råd
til faktor 20
og derfor må smøre ungen ind i
kopattesalve og håbe på
at det holder skoldningen væk
mens de bruger de sidste 30 kr
på en papvin
nede fra fakta
så de kan drikke sig i hegnet
onsdag aften

Lad bare tordenen brage
og lynet spide sig ned
igennem taget på kirketårnet
hvor klokkeren sidder og sover
tålmodigt venter på
at klokken slår midnat
Men ilden starter ikke
han vågner blot og
drikker en slurk af sin brændevin
natten til torsdag
forhenværende onsdag
i henrivende, smukke
Stenstrup

Dér indser han
at hans stilling
for længst er blevet erstattet
af nutidens teknologi
Så han tager
endnu en slurk
og går til ro
med regn
i hovedet

ceciliekristensendigte.blogspot.com