Jeg synker den sidste dråbe og
ønsker mig flere dage
hvor det er okay
ikke at være okay
Dage
hvor vi bruger tid på
alle de følelser
der bor under huden
Dage
hvor vi griner af os selv
fordi vi er så impulsstyret
at vi ikke engang selv
kan følge med

Jeg vil ha’
flere dage med pandekager til morgenmad
og dage med stråhatte og bare fødder
Jeg vil ha’ dage
hvor jeg kan græde ned i kaffen
imens jeg bliver aet på ryggen
og utallige ’så, så, skat’ blødgør mine øregange
og mit hjerte
Jeg vil ha’ dage
hvor tiden ikke er relevant
for vores færden
eller vores mål
Hvor vores drømme er det mindste
der bliver opfyldt
Dage, hvor solen rammer
lige dér
hvor vi går
også selvom vi går i skyggen
med vores hænder omkring
vores sprungne uskyld

Jeg vil opleve dage
hvor du bygger mig et hus
helt fra bunden
som din mor laver sovs
helt fra bunden
Jeg vil opleve
dage med alle dine smil
svøbt omkring solstråler og blid rosé
Jeg vil ha’ dage
hvor vi mæsker os
i andres lykke
fordi vi også selv er lykkelige
Dage
hvor alle er det bedste, de har lært
Hvor tsunamier blot føles
som vandpytter i oprør
der let skærmes
ved hjælp af vores gode humør
og den tagrende, du har bygget

Jeg vil ha’ dage
der eksploderer
som pebermyntebomber på min tunge
Dage, hvor den eneste frygt
er frygten for fugleklatter
på de nypudsede ruder
Dage
hvor vi aldrig løber tør
for vin eller jordbærslik
Hvor vi altid har råd
til at være kulturelle
eller bestille en afbudsrejse
fordi vi bare må væk fra larmen
der er den hverdag
vi ellers er så glade for
normalt
Men vi er ikke altid normale
Jeg er i hvert fald ikke!

Og nu er der tomt på bunden
som jeg ser ned i flasken
der dufter af utopi og
store drømme
der gør sig bedst fortjent
til en side i en ungpigedagbog
hvor jeg også kunne skrive dit navn
tusinde gange ved siden af mit
og håbe på skæbnens kraft
Jeg kunne også bare gøre noget
Noget rigtigt, noget handlekraftigt
Jeg kunne stille mig ved byskiltet
og vente på, at du kører forbi
Jeg kunne sætte alt overstyr
og satse på medvind og forårsfebervildelse
Jeg kunne skrive dig digte
om alt dét, du kan li’
og krydse fingre for
at du ikke føler dig nødsaget til at flygte
Jeg kunne også bare starte
med at hilse på dig…

Og flaskens skår er nærmest smukke
som de ligger dér
på gulvet og glimter
øredøvende
som mine drømme
om bedre dage
og mere tid
Tid til at gøre noget
Noget rigtigt

Vi stirrer ind i de uendelige skyer
svømmer i virtuelle kontinenter
og galoperer på vilde keyboards
med bitz, bots og dots
i hvert et aftryk
uden at føle
et rigtigt
indtryk

Vi har brug for et indryk
af kærlighed til livet
til oplevelsen
momentet og fantasien

Sæt os fri

Lad os ride
på tidens bølge af sansefyldte eksplosioner
fra skød, til bryst, til mund
mellem kys og perler af brændende sved
Lad os føle
hvor drømme de brænder op
og intet er klart
med patroner af ord

For det er kun i os selv
at fjenden bor

Jeg behøver ingen regnbuepalet
til at male livet lykkeligt
for jeg putter selv min lykke
ind i gråtoneskalaen

Jeg vil bare gerne leve
og se den skønne skønhed
i selv det vissengrønne græsstrå

Jeg behøver blot efterårets nedfaldne blade
til at gøre livet smukt
Vinters nøgne træer
til forårs spiren mod sommers blomst

Jeg vil bare gerne leve
og mærke taknemmelig taknemmelighed
helt ind i mit hjertes kamre

Jeg behøver ingen storslåede tinder
for at mærke livets brus
for jeg lever nu i det der er
i alt der måtte være

Jeg vil bare gerne leve
og fyldes af kærlig kærlighed
til helt almindelige ting

Jeg behøver blot dem jeg elsker
til at leve den kærlighed
for jeg er allerede den kærlighed
i hvert af mine små åndedrag

Jeg vil bare gerne leve

Turbulensen kommer nærmere
Jeg spilder tid under min dyne
Sekundviseren tager et skridt, og endnu et og endnu et
Sekund er også fantastisk ord
det lyder så fint
fordi det slutter sig selv
med det der lille dut, der kommer, når du siger det højt
som om det har et lille punktum efter sig
Sekund

De fleste ord jeg holder af, dækker ikke ulækre eller ubehagelige ting
men der er noget over diarré der bare klinger
Det er et flot ord
et kønt ord
Det burde ikke dække hvad det gør
Det’s dobbelt-r’er og apostroffen over eet gør det smukt
fint
spinkelt
Jeg elsker det
Jeg vil have det betyder noget andet
noget kønt og smukt
så det kan leve op til sin lyd
og sin måde at se ud på

Der er ord, der føles som om de propper munden
Frugt, lodden, rov, sorg, sprog,
opdragelse
Jeg tager dynen af
og stikker fødderne ud af sengen
Kulde er et forfærdeligt ord
men kun fordi det føles så ubehageligt
at have omkring sig
Skabslågerne binder
og jeg rykker i spejlene
deri

Spejl lyder som noget der klistrer
låge er endnu et ord der propper munden
Jeg tæller stadig sekunder
Der er 750 sekunder til jeg skal gå ud af døren
Jeg tager strømper på

Strømpebukser, strømpebånd, sokker
alle disse lyder forældet
Forældet lyder som ækelt
foræklet
ulækkert
det eneste pæne ord med et æ i
jeg lige nu kan komme i tanke om
er bæk
Pæn lyder fynsk
Lænke lyder snasket

Tæv mig til jeg flæber
ælsker du mig ikke mere?

Regnen
der trykker så selvsikkert
på min rygsøjle
og lægger sig selvmorderrisk
i mit stive hår
mens jeg får bekræftet
at du er så pisse promiskuøs
og ulækkert tiltalende
fordi du endnu en gang formåede
at hive mig tilbage
i dit ildflueglas

Regnen
der minder mig om det romantiske
ved fælles selvmord
i et forventningfuldt
Romeo & Julie scenarie
Men der er intet selvmord
og det er ikke mig
der er Julie

Jeg er Regnen
der holder dig fra at gøre det rigtige
Der tænder blå gnister
i dine grønne øjne
som burde være gulere
end solen

Jeg er Regnen
Stormende og ligeglad
kaster jeg mig om dig
og gør krav på en
der slet ikke
er min

Regnen
der har bosat sig i mig
og overtaget min måde at tænke på
Som aldrig lader mig slutte
det jeg startede
fordi jeg husker det kys
der fik mig til at glemme
at trække vejret

Regnen
der trykker sig gennem dit tøj
og klæber sig til dig
Der føles så fantastisk
efter endnu en tørke
som du sikkert heller ikke har
Men jeg er Regnen
Regnen er mig
eller i mig
Og du er min
de næste tyve minutter

ceciliesund.dk