En uro breder sig
og dyrene kommer frygtsomt væltende
som stormbølger der danser elegant
ind over engen til lidt Mozart
mens dag bliver mørke
og sommerdampen sydende
viser de første boblende tegn
på en kølig men hidsig regn

Hvor jeg indånder lettelsen med dråber
glidende ned langs mit sjuskede skæg
mens minderne gløder i mit bryst
eksploderer jeg som en fønix mod himlen
og sætter den i barndommens brand
som den moderne mand
bittersød og forhadt
i det fortabte hjertes ro
rejses jeg af aske
og hengiver mig til dig

Intet ejer jeg
ej kan du eje mig

  Jeg træder

med bare tæer i sneen

 der knuser under mine fødder

sådan er det at være et med verden

Jeg er den sidste nye romantikker

Universalisten med evigheden

    inkarneret i sit legeme

malet af engle

i glas

flyvende marsmænd

Kræser om min nethinde

som efter en lang dag

Fyldes op med træthed.

Drømmene gør sit indtog

mens fejlene der er begået

slettes fra erindringerne

sådan at der endnu engang

er plads til nye oplevelser.

Nattog til Venus og retur

til drømmenes land

Hvor askepot vækkes

og snehvide fløjter

Ole lukøjes melodi.