De tabte sjæle tramper tiden
i stykker på fortovene
og forelsker sig naivt
i tabuer
ligesom alle digterne
jeg ser spejle sig i ruderne
efter endnu en sejlende
aften på bunden af glasset

Og du stiger af og tramper
ind i mørke sidegader
og forsvinder langsomt
mens vi kører videre
hvor tankerne falder hen
på om jeg skulle have åbnet
mine bukser
eller mit hjerte
i aften

Men jeg gjorde ingen af delene
og må ærgres endnu en gang
over at sidde ventende overfor dig
med sådan et kaos i hovedet
hvor jeg ikke kan handle
og vise dig
at vores sjæle skriger efter hinanden
og at tiden ikke må skille os

Og jeg vender ryggen til byen
Lader stoppestederne stryge forbi
og bliver siddende
ved endestationen
og overvejer nøje
om Valbyparken kan rumme mig
og mine høje hæle
og råbende tanker
hvis jeg stiger af nu
og forsvinder

ceciliesund.dk