tiden er til at deponere sit intellekt i en bankboks
sammen med atomaffaldet
for foden af bjerget
hvor de fra toppen løber de andres maraton mod bunden

tiden er til at sætte sin moral i banken
som banker renten nedunder nul

tiden er til fortiden, til pensionsopsparinger
nu som i fremtiden graves op og overrasker måske
fascinerede kulderystende og tænderskærende cyborger

tiden er til sorte tal på hvid baggrund
og ikke til at tale med hinanden
eller kun i ensomhed fra intercom-installerede kister

tiden er til dem, der kommer først
og dermed til tiden
tids nok til at vinde nok i sig selv og det hele

tiden er til blændende blingbling
byens projektører lyser på mig som lyser tilbage
da min overflade endelig, endelig fejres

tiden er til tolkninger af tegn som de få
tør lade som om de forstår og dømme de andre ud fra
hensynsløse farvetoner i disharmoni
fortolket i tidens tegn

tiden er ikke til virkeligheden
tiden er ikke til forståelse
tiden er til slutninger
ikke til begyndelser

tiden er ikke til din næste eller næste igen
tiden er til dig og dig alene
som velgører verden med kasserede gaver,
udsondringer af skønåndens egennytte

tiden er til enkeltmandsrevolutioner
udfisende orange paddehatteskyer over touperede isser
gjaldende kældermenneskeskrigs ekkoer
udover globaliserede glansbilledealbum
”det er en velkendt sag – at frygt brænder hjerner af”

tiden er til terror
kun ganske små doser er nødvendige
og tiden er mistænksom ligesom naboen
som også holder øje med dig

og ikke mindst er tiden til børnene
som begynder med at skubbe den foran sig som en gåvogn
indtil de til sidst falder tungt ind i den i slowmotion
og forskræmte og forslåede dømmes voksne

som det i et langt nu går op for
at tiden er til

Command + q

I virkeligheden er jeg nok bare misforstået
Jeg lader min egoisme skylle ud over mennesker jeg holder af
fordi jeg har brug for at lufte mit sind
for alle de tanker om krig, forventninger, skole, samfund, hverdag og ansvar
jeg ikke har lyst til at tage
Jeg siger det skræmmer livet af mig
at skulle gøre alle disse ting
I siger jeg er doven
fordi jeg ikke bare gør det

Så jeg er den kvinde man skal holde sig fra
Jeg suger al liv ud af jeres ignorante sind
fordi jeg snakker om, at jeg ikke kan finde et sted at høre til
at jeg ikke passer ind i den her verden
fordi jeg ikke vil ud af min hoveddør
og samtidig vil tages seriøst
Det hænger ikke sammen
Jeg er en fiasko
fordi jeg ikke kan finde noget der interesserer mig nok
til at jeg vil bruge 5 år på at forsøge at skrive noget om det
der kan please en eller anden nar jeg ikke kender
og få en tommel op eller det 12 tal
jeg altid har troet betød noget

Og så kalder i mig doven
fordi jeg tænker
at hvis jeg virkelig gør det
Bruger fem år på at studere dansk eller pædagogik eller filosofi
og så bliver kørt ned eller slået ihjel
af en som heller ikke kunne finde en kasse at passe i
så har jeg spildt min tid på at gøre en masse mennesker tilfredse
jeg ikke har noget forhold til
og så siger i, at det jo er smukt at lære
i har ret
men der er forskel på at lære og studere
Jeg kan ikke rumme det

Og fordi jeg ikke kan rumme det
larmen fra byen, at vågne op og gå på arbejde
at være dygtig og positiv og ansvarsbevidst
så må der være noget galt med mig
Måske har jeg stress
det er nok bare det
Eller måske har jeg bipolar lidelse
det ville passe så perfekt
på mit svingende sind og min manglende evne
til at kunne finde til rette i dette latterligt tragiske samfund
Og det ville passe alle så godt
hvis jeg bare blev godt og grundigt diagnosticeret
af en der har uddannet sig til at vurdere mine tanker
som korrekt/ukorrekt opførsel
korrekt/ukorrekt menneske

Måske er jeg bare selvskadende
fordi jeg slår mig selv i hovedet, når jeg dummer mig
fordi jeg bliver ved at opsøge dem, der knuser mit hjerte
fordi jeg, i hvert fald én gang dagligt, har lyst til at banke mit hoved ind i væggen
Men jeg er vel normal
når jeg alligevel ikke gør det
Jeg er et helt almindeligt menneske
der stadigvæk står op og tager på arbejde
fordi jeg får dårlig samvittighed
overfor dem jeg arbejder sammen med
overfor ham jeg elsker
overfor en hel masse større end mig selv
som jeg skal tænke på
for jeg kan ikke være selvoptaget
i et samfund der skal holdes sammen
Men hvorfor skal jeg støtte et samfund
jeg ikke bryder mig om?

Hvordan kan jeg tage del i al det lort der foregår
i denne groteske verden
hvor en dollar i lommen
er mere værd end en sort kvindes liv
eller en homoseksuels lykke
Hvordan kan jeg støtte op om dyremishandling
korruption, nyslaveri, løgne og forskelsbehandling
der ikke giver mening
for vi er alle fucking mennesker

Hvordan kan jeg bare smile og sige ja tak
ti at betale så meget af min skat
til et land hvor spørgsmålet om
om homoseksuelle må blive gift
stadigvæk skal stilles
Hvor der er elever der bliver glemt i mængden
fordi skolerne ikke har råd
til at kunne give lærerne mere overskud
Hvor ventelister slår folk ihjel
fordi canceren æder hurtigere end en sulten hund

Hvordan kan jeg glemme det hele
og ryste på hovedet, når en hjemløs spørger om jeg har en mønt
fordi jeg aldrig har småpenge
Jeg hader penge
fordi jeg er afhængig af dem
i en sådan grad at jeg ikke bare kan flytte
når jeg føler mig fanget i byen
at jeg ikke bare kan skride min vej
når al det velkendte bliver for meget for mig
Hvordan kan jeg glemme det hele
når det konstant roder rundt i mig
og får mig til at ticce
for når jeg taler om det
får jeg at vide, at jeg er negativ
og doven

Vi har håbet udenpå øjenlågene
og alt er goldt og forladt og intet
er som det var en gang
med rødvin
og fyldige kavalergange
der længtes efter at male byen sort
og mørkerød og begge
mine hænder knytter sig ukueligt
om dit hjerte

Intet forværres eller betvivles
af masserne der trækker sig
hen ad stierne langs hvide stakitter og alle
har noget at sige
der minder en smule om de andre
og alt er stående i stilhed og alt
er min lysegrå virkelighed
som drukner i min Verdihed

Vinduer rejses igen med sorte rammer
der holder på vinden men som lader os
beskue verden udenfor uden
vi behøver at være en del af den
Erkendelsen vil aldrig komme og før
eller siden er vi døde og glemte
fordi bagsiden af ruden
var tanken om sikkerhed

Nej, denne verden vil ikke ende
for safterne tørrer aldrig helt ud
og sveden forbliver liggende
på min overlæbe

http://ceciliesund.dk/stilstand/

Vores tid er et brugt kondom
der hænger til tørre
på vores forfædres visnende samvittighed
Vi er det opkast
der skal rydde op
efter forrige generationers junkieliv
Vi skal betale deres afgifter
indånde deres røg
begrave deres skrald
Vi skal udvikle os og fremtidssikre økonomien
kulturen, eller nej vent, FUCK kulturen
Vi er dem der skal uddanne os
til at slå en skid
eller tænde et lys
Vi er den nye generation
af uvidenhed
for du ved intet
hvis du ikke er uddannet til det
Og hvis du ikke er uddannet til det
må du jo være en taber
og dem har vi i øvrigt ikke råd til
selv om ideen med samfundet
er at skabe en helhed
til de rigeste menneskers fordel

Vores tid er modsigelsernes tid
vi vil redde jorden
men i stedet voldtager vi den
Vores børn skal drikke med måde
mens vi selv suger Nyhavn ned
Vi skal udvise næstekærlighed
men kommer kun vores nærmeste venner ved

Vores tid er alt andet end romantisk
det er småborgerligt forhastet
det er lottogevinster og indholdsfladt tv
vores popkultur er playback
og opfindsomheden er forladt

Vores tid er den generation
som smider alt på jorden
Vi er ikke dem der gør oprør
men vi håber andre gør
Vi tør ikke åbne munden
men det kommer vores børn til

Faktisk er vores tid
helt ualmindeligt badeferie fedt
Her er høj sol i solarierne
og badevinger på hvert kvadratmeter
Vi har afskaffet slaveriet
og som svin
forbruger vi alt ting
på lånt tid

Vores tid
er bare ikke alternativernes tid
Vi skal bare have det pisse fedt
men vores tid er begrænset
og forandringer kommer
om lidt