Regnen
der trykker så selvsikkert
på min rygsøjle
og lægger sig selvmorderrisk
i mit stive hår
mens jeg får bekræftet
at du er så pisse promiskuøs
og ulækkert tiltalende
fordi du endnu en gang formåede
at hive mig tilbage
i dit ildflueglas

Regnen
der minder mig om det romantiske
ved fælles selvmord
i et forventningfuldt
Romeo & Julie scenarie
Men der er intet selvmord
og det er ikke mig
der er Julie

Jeg er Regnen
der holder dig fra at gøre det rigtige
Der tænder blå gnister
i dine grønne øjne
som burde være gulere
end solen

Jeg er Regnen
Stormende og ligeglad
kaster jeg mig om dig
og gør krav på en
der slet ikke
er min

Regnen
der har bosat sig i mig
og overtaget min måde at tænke på
Som aldrig lader mig slutte
det jeg startede
fordi jeg husker det kys
der fik mig til at glemme
at trække vejret

Regnen
der trykker sig gennem dit tøj
og klæber sig til dig
Der føles så fantastisk
efter endnu en tørke
som du sikkert heller ikke har
Men jeg er Regnen
Regnen er mig
eller i mig
Og du er min
de næste tyve minutter

ceciliesund.dk

Mon ikke vi kunne rive bygninger ned
i vores indre uden at ødelægge dem
men bare ved at fjerne murene
vi har bygget op omkring os
for beskyttelse

Mon ikke tordendagene ville forsvinde
når vi har mistet alt der var muligt at miste
i stormenes hjertemuskels sidste slag
under endnu en mat 60er himmel
der regner med støv

Mulighederne står sitrende foran os
hvis så bare vi kunne gribe dem
Mon ikke vi kan gribe dem
så vi kan få slukket den rådvilde tørst
der langsomt slår os ihjel

Du krøllede kvinde
jeg må have dig
under min hud
og sno dine lokker
om min pegefinger
indtil det bliver lyst igen
For jeg kan ikke bære mere
af den der virkelighed
og at vi to er så fandens
forkerte

Du snakker om månecyklus
og kvindecyklus
og jeg må kysse dig
på inderlårene
så du tier stille
og glemmer vores verden
og alt hvad den tilhører
Som kærester og kærlighed
og alle de bundne forhold
vi har lænket os fast i

Du hvisker sætninger
om sange af tynde piger
der aldrig får bryster som dig
og det er sandt
Du er helt perfekt
og jeg må gå nu
for jeg skal lave mad
og du skal på arbejde
og tiden er forbi
igen

Men vi kommer tilbage
til de duggede lagener
for jeg har blonde krøller
mellem fingrene
og vi er ’’Den Store Kærlighed’’
in spe

ceciliesund.dk

Men jeg lever for litteraturen
så jeg siger ja
igen og igen og igen
for du er ligeglad
og det er så smukt på skrift
hvordan du ødelægger
mit indre
og lover mig alting
inden du kører din vej

Det var en smuk dag
men nu ødelægger jeg den
med min beskidte sjæl
og lader dine ord hænge
omkring mig mens de skærer
i min mavesæk
og min kærlighed til dig forsvinder
og kommer igen
og forsvinder
og kommer igen

Vores selviskhed bar os
igennem timerne
og nu efterlader du mig
med sten i hjertet
når dobbeltlivet ikke længere spiller
og du må banke på dørkarmen
med din vielsesring
og minde mig om
at vi aldrig var noget
og aldrig bliver noget
ikke en gang det indlysende
ligegyldige weekend-knald

Og duften forlod min stue
med dig
som facaden forlod mit ansigt
da du var ude af mit synsfelt
og jeg var knækket
på en ny måde
og det var ligegyldigt
som altid

Jeg hørte din bil
køre af gårdspladsens grus
og jeg gik ud på badeværelset
og lignede et barn
der i spejlet
og mit hjerte hamrede
som Berlins tordenvejr
da det hele kom op
og min krop overgav sig
og lod mig græde
fordi jeg
er et forfærdeligt
usselt
menneske

Blogindlæg her.

Du er fantastisk
dit dumme svin
Så fabelagtigt gennemtænkt
i endnu et par af de der
lyseblå slimfit
og et bælte
jeg kan rive i
og kæmpe op
i min higen efter
smagen af dig

Du er sublim
din fucking nar
som du giver mig den skyldfølelse
du selv nægter at bære
Så fandens sikker
i din fremtræden
at jeg kun kan være din
i weekenden

Du er elektricitet
på mine fingerspidser
når de danser
op af din mave
og jeg mærker stødene
mellem mine ben
Så betagende
Men alligevel
helt forfærdelig

Du er duften
der efterlades i undertøjet
som det ligger på trægulvet
glemt og fortrængt
i hjørnet af din
dumme maskulinitet
hvor jeg sejler
og bliver søsyg
i dampen af vores
“Venskab”

Du er skønheden
i løgnen
der forfører mig
og elsker med mig
når jeg er helt alene

Du er forbandelsen
og de åbne sår
når jeg endnu engang er faldet
og nægter at tro
jeg kommer op igen

Du er poesi
fra min hånd
når du igen har smidt mig væk
og nægter at svare
på mine beskeder

Du er porno
i sit bedste øjeblik
lige inden klippet slutter
og man efterlades
med den der eftertragtede
afslutning
og starter forfra
med sit eget selskab
Ensom og fugtig
med samme tanke i hovedet
Samme savn efter mere

Du er den sidste
dråbe vand
jeg sluger
under ørkensolen

Du er fantastisk
dit dumme svin

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/11/04/dumme-svin/