jeg ikke kunne

Fanget

foran tårnhøje mure

i et sind af mismod

Men jeg slap fri

ud af mørke bure

da jeg endelig trådte en frygtløs fod

Alt det jeg troede

var utilgængeligt

Fatamorgana

i golde ørkenlande

skabt i mit sind

Men jeg slap fri

fra at træde vande

da jeg endelig slap mit tankespind

Alt det jeg troede

kun var andre forundt

Låst

bag sønderrevet fortid

og sindets fiasko

Men jeg slap fri

ud af mindreværdets bid

da jeg endelig lod mig gro i egen tro