Jeg er ikke klædt på
til dyre vaner eller store drømme
For kært barn
har mange navne
hvor jeg bare har ét
som runger
i den forkerte tid
Et andet sted
Der hvor natten
er nattergalens
og ikke fulde teenageres

Jeg bader mig
i kulørte farver og gamle gloser
I kaffe-og rødvinsånde
imens jeg maler
hele min fortid
som den ville have set ud
med trompetbukser og blomster
i håret
på tøjet
og solen
i mine nøgne øjne
på mit bølgende hår
omkranset af syrener og mælkebøtter
Siddende
Rygende
Spillende
På græs

Jeg forvisser mig om
mine rødders løgne
Mine længslers sørgekvæder
Imens jeg smider tøjet
Stripper
til duften fra din pibe
og dine sommermodne meloner
Som et ritual
en nødvendighed
En uundgåelig happening
Fordi du har mig
så fuldstændigt
under dine negle
under din hud
Som en livsbekræftende bakterie
En dans
vi kender trippene til

Jeg er forkert
når jeg ser mine rynker i panden
Når de viser mig
alt dét
jeg ikke har prøvet
Alt det
jeg aldrig fik sagt
Alle mine tanker
jeg har skubbet væk
for ikke at fremstå dårligere end andre
Jeg er forkert
når jeg sukker
efter mine fortabte dage
og dagdrømmer mig
til menneskelig fondue
under åben himmel
uden sovepose
Med dig

Jeg er her
slet ikke
mere
Jeg er helt forkert
når jeg tænker disse tanker
Vulgært
som dengang du slikkede mig
rundt om navlen
og kaldte mig skat

Du er som efterårsblade
og tequila shots
Ikke til at komme udenom
og derfor skriver jeg digte på din hud
når du lader som om, du sover

Vi er en skumring
når vi ser forelskede ud
og det kunne meget hurtigt blive til en grav
omringet af påskeliljer og gøgeliljer
kongeliljer og bjørneklør
Men du er dejlig
og så fandens flyvsk
Jeg kan ikke lade være med at blive fanget
fængslet i dine fodspor og smil
dine orgasmer og økologiske juice
og jeg har med vilje givet op

Du er en kamp
jeg ikke behøver at vinde
Jeg er en god taber
Jeg er vinden, der puster dit efterår i gang
Jeg er et udmærket billede
på Stockholmsyndromet
og du nynner titelmelodien
til min undergang
imens du planlægger vores næste korrupte scoop
vores næste udflugt
og jeg glæder mig
til at få varmet mine hænder
og kysset mine ører igen

Det er den kollektive død
vi ser i øjnene
når vi går på line
og prøver for alt i verden ikke at være bange for at snuble
og falde og misse
vores store chance for et kys og et knald,
en lemfældig mulighed for at opnå at blive holdt af
eller sågar elsket
for de mennesker med blå mærker
som vi nu engang er
som vi også har været før
og som vi igen bliver
når vi kigger mod himlen
imens vi trasker henover Dronning Louises bro
og drømmer om at drikke os fulde i hvidvin
fordi det føles som det eneste rigtige at foretage sig.

Mit hår er Medusas slanger
og vi ligner alle sammen hinanden
selvom hun er smukkere end alle andre
og vi burde ikke have lov til at være så skødesløse med vores hjerter,
vi burde straffe vores forældre og deres manglende info
og den forbistrede utopi
der er kærlighed
der er den totale hengivenhed
der til forveksling kunne minde om en synergi
der smager af blodrøde kirsebær på en sommerdag
og det vil helt sikkert få os til at tippe
til at dø
når vi ikke længere kan se noget
for bar køer på cykelstier og bannere på Christiansborg.

Vi er en uendelig omgang kluddermor
en uløselig Sudoko, et tårefremkaldende sug
i maven
der hvor vi gemmer de følelser
vi fordøjer over længere tid
igen og igen og
lige til vi igen kommer i tanke om
hvordan de nye læber gør os skøre og liderlige
og så gør det alligevel ingenting at gå lidt rundt i gaderne alene.

Du er det bedste jeg har
når solen skinner og du er så forårskåd
at du kan sælge mig is og alt for dyre drinks
fordi du kender de rigtige steder
og jeg har lyst til at ruske i dig
få dig til at komme
udover min sørgelige sjæl
fordi det også bliver vinter igen
og jeg vil have dig
som du er nu
hele tiden
og med ukrudt, lugt og byggeri
i dit hjerte
jeg tager dig for den du er
når bare du ikke opgiver mig og mit håbløse rod
der vil elske med dig
råbe dit navn, igen og igen
imens vi vælter os i kultur
og du lover mig at forny mit årskort til dit palads
der er din dansende hverdag
din liderlige trummerum
der lever af min uforbeholdne kærlighed.

Det er ikke et sekund for tidligt
når du sælger dig selv
for min skyld
når jeg boltrer mig rundt i dine herligheder
som hemmelighedsfulde kys
som var de den forbudte frugt
fordi jeg skal tidlig op i morgen
fordi det kun er tirsdag og du lokker
med dit livemusik og de kulørte lamper
og så er jeg slået hjem
og må overgive mig til dine skørter
som en hundehvalp
der slikker og slikker
til sidste dråbe er væk og så blev det onsdag
og selvom jeg burde have dårlig samvittighed
over at bruge dig,
du underskønne afrodisiaka,
så gør jeg det igen i morgen og i næste uge
fordi du kan holde til det, skat
du er trods alt en by med godt ry
København.