Her hvor lygterne hænger søvnigt
hen over gadernes vilde kaos
er aldrig akavet stille
men fyldt med stenhårde hjerter
Her lukker slips om halsene
kvæler folk i bitterhed
mens efterårsbladene daler
ned på F-linjens tag

Alting ligger kvalt i farver
og drukner langsomt i regnvand
mens solsorte stadig pipper lidt
bagved Bispebjerg station
Her hvor ingen har følelser på tøjet
hvor alle er helt sin egen
og hver og en har en hemmelighed
de bare venter på at jeg skal finde

Her i mit stramme håndgreb
ligger pistolskuddene fra sidst
og venter på at blive fri
så de igen kan fare omkring
Her hvor alt er levende
til det hele ender brat
og hendes sidste grådkvalte ord
var om chefen endelig var tilfreds

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/10/271012.html

Kan jeg trække dig væk
fra de skrigende pigestemmer
ud i en atmosfære
hvor alting står stille
Selv vores vrede ord
og mine onde beskyldninger
Kan jeg
få dig til at glemme alt
og starte forfra
med at kysse mig
Du må hjertens gerne
glemme tungen
og bare bide mine læber til blods
det er fint nok
helt ok

Kan jeg nå at fange dit blik
blandt menneskefærd og dubstep
danse mig igennem mængden
og hoppe frem mod dig
stirre på dig indtil du
accepterer og trækker mig væk
svinger mig rundt i cirkler
gør mig rundtosset
får mig til at grine
og hælde mere rom og cola
ned igennem halsen
Kan jeg
flette fingre med dig
mens alting blinker
så det ligner at folk
danser i slowmotion
Lade musikken fade ud
og alting
falde
ned

Kan jeg
presse aftrækkeren i bund
og se dig falde på knæ
uden at
fortryde

ceciliekristensendigte