Mørket falder på
og nærmest som en dans
modelerer kroppen sig som sand
blæst for følelsernes magi
er den fanget i skrig

Lyset tændes aldrig igen
for blodet har gjort dig blind
Nu taler du om et oprør
ser fjender i venner
og har mistet farvenes toner

Fortæl mig, at du kan se på mig
uden at mærke dine indre cykloner
Fortæl mig, at vi er større
end raseriets ruiner