Vi stirrer ind i de uendelige skyer
svømmer i virtuelle kontinenter
og galoperer på vilde keyboards
med bitz, bots og dots
i hvert et aftryk
uden at føle
et rigtigt
indtryk

Vi har brug for et indryk
af kærlighed til livet
til oplevelsen
momentet og fantasien

Sæt os fri

Lad os ride
på tidens bølge af sansefyldte eksplosioner
fra skød, til bryst, til mund
mellem kys og perler af brændende sved
Lad os føle
hvor drømme de brænder op
og intet er klart
med patroner af ord

For det er kun i os selv
at fjenden bor

De er så smukke og tynde
og du kan få dem alle
og fratage deres værdi
For de sværmer om dig
som var du James Deen
eller Casanova
Men du ødelægger kun
mig

Så er jeg mon heldig
spørger mit spejlbillede
og peger på det der en gang var mig
Og jeg fortæller
at det er mig en ære
at blive knust
af så smuk en mand

Men hun ryster på hovedet
der inde i spejlet
og prikker på mine arme
og min mave
Mine knæ og min hals
og jeg falder sammen
for det gør ondt overalt

Så nu spørger jeg dig igen
hvorfor vi er så meget mere fucked up
end resten af denne fortabte planet
Hvorfor er det os
der ikke kan fungere
når nu vi heller ikke
kan give slip