Vi stirrer ind i de uendelige skyer
svømmer i virtuelle kontinenter
og galoperer på vilde keyboards
med bitz, bots og dots
i hvert et aftryk
uden at føle
et rigtigt
indtryk

Vi har brug for et indryk
af kærlighed til livet
til oplevelsen
momentet og fantasien

Sæt os fri

Lad os ride
på tidens bølge af sansefyldte eksplosioner
fra skød, til bryst, til mund
mellem kys og perler af brændende sved
Lad os føle
hvor drømme de brænder op
og intet er klart
med patroner af ord

For det er kun i os selv
at fjenden bor

En uro breder sig
og dyrene kommer frygtsomt væltende
som stormbølger der danser elegant
ind over engen til lidt Mozart
mens dag bliver mørke
og sommerdampen sydende
viser de første boblende tegn
på en kølig men hidsig regn

Hvor jeg indånder lettelsen med dråber
glidende ned langs mit sjuskede skæg
mens minderne gløder i mit bryst
eksploderer jeg som en fønix mod himlen
og sætter den i barndommens brand
som den moderne mand
bittersød og forhadt
i det fortabte hjertes ro
rejses jeg af aske
og hengiver mig til dig

Intet ejer jeg
ej kan du eje mig

Politik er ikke den værste skuffe
men hold kæft hvor er den rodet
Der findes ingen mennesker til højre
og venstre har brugt den sidste krone
Selv kan jeg tælle til ti
men ikke fable om nogen
selv om alle bogstaverne
er sømmet til mit hoved

De siger vi er mennesker
at vi alle er lige
men hvorfor kender alle ikke smerten
ved livremmens kile
set i bakspejlet er kun en flakker
der lytter til sit hjerte
rigtig rig

De som frygter døden
lænker sig til livet