Vi løber og løber
og løber tør for luft
i en metallisk støvregn
over et utopisk metropolis
fuld af sved og rust
men hvor skal vi løbe hen

Som mørt og banket kød
er vi et anker på dyb dyb bund
i et astronomisk ocean som altid udvider sig
med et ekkolod som kompas
Hvem ved hvor vi ender
blot vi ender med et brag

Lad os være mørket der drukner i lys
Lad os være lyset som kvæles af farver

Jeg ligger stille
musestille
Trækker vejret tungt og roligt
på græsset i min have
med armene bredt ud til siden
så mine håndflader hviler på græsstråene
Bevæger langsomt håndfladerne
henover græsstråene
der kærtegner min hud
Eller er det mig
der kærtegner stråenes slanke kroppe?
Jeg lukker mine øjne

Julinatten er lun
som en sydhavsnat
Fugtig og mild
med et strejf af kølig brise

Jeg er nøgen
Fuldstændig nøgen
Badet i månelys og stjernedrys
Lader natten omfavne mig
i emmen fra mine åndedrag
for hvert af mine hjerteslag

Inde i mig
bruser en rød flod
der holder mig varm
under en Cocoon af hud
af sanser
Jeg kan se dig
Jeg kan røre dig
Jeg kan høre dig
Jeg kan smage dig
og jeg kan hviske ord i dit øre
som kun vi ved hvad betyder

Jeg er levende
og jeg har aldrig været mere levende
under det uendelige himmeltæppe
hvor livet ånder
sekund efter sekund
i hver en celle af min menneskekrop

Jeg er stjernen
der fanger mit øje
når jeg kigger op
Jeg er månestrålen
der kaster sine arme mod mig
og danser på mit bryst
Jeg er mørket mellem lyset
og lyset mellem mørket
der smelter sammen

På den mørke nattehimmel
blinker stjernerne klart
som små lygter
rundt om fuldmånens hvide lys