Mon ikke vi kunne rive bygninger ned
i vores indre uden at ødelægge dem
men bare ved at fjerne murene
vi har bygget op omkring os
for beskyttelse

Mon ikke tordendagene ville forsvinde
når vi har mistet alt der var muligt at miste
i stormenes hjertemuskels sidste slag
under endnu en mat 60er himmel
der regner med støv

Mulighederne står sitrende foran os
hvis så bare vi kunne gribe dem
Mon ikke vi kan gribe dem
så vi kan få slukket den rådvilde tørst
der langsomt slår os ihjel