virkelighed – Digtsamleren

Livets Åbne Hånd – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl — Wed, 08 Feb 2017 16:11:29 +0000

Jeg er en splittet sjæl
med hang til rødvin, kaffe
og digte om smerte og frihed
imens jeg prøver
at gemme mig i mørket
For mine følelser er ofte grelle
men røde som en ungpige-
-mund
der søger bekræftigelse
de mest mærkelige steder
Når det bløder
Når det drypper
på den uoverstigelige mur
der er min fremtid
Den jeg ikke kan se
for bar træer
der svajer voldsomt i vinden
der er mine tankespind
en tidlig mandagmorgen

Jeg leder efter noget
jeg ikke ved, hvad er
Noget, der dufter
af Svantes lykkelige dag
og røde tulipaner
Noget, der ligner hjerteformede
skyer og erotiske beskeder
på de duggede spejle
Men jeg vil samtidig ikke
risikere at finde alt
dét, jeg ikke kan få
for fortiden puster mig i øret
som en spøgelseshistorie
jeg bliver ved og ved og
ved med at fortælle mig selv
Som en ridse på en LP
En blist på tungen
Såret, der klør midt om natten
Jeg vil ikke være bange

Jeg vil ikke dø endnu
Jeg kan ikke omslutte mig
af vin og druer
som en anden ægyptisk gud
Men jeg vil bare ikke lide
mere virkelighedsnød
Jeg vil ikke fortsat være
en katastrofe
og
jeg vil ikke være streng
men
Jeg vil have alle landsindsamlingerne i min lomme
Som en slags arveforskud
Som et plaster på såret
Men børnene græder og
bølgerne bruser udover det hele
Tager mine grimme følelser
med sig i døden
når de hæver sig
Som maveskindet over mine ribben
Så æd mig
for fanden
Eller lad mig spise
af livets åbne hånd
imens jeg dypper
mit hår i druernes saft
og venter på
at nogen kommer mig til undsætning
For jeg kan ikke holde ud
at være splittet mere
Jeg vil kysses ud
af min dvaletilstand
Kald mig Snehvide, Tornerose eller bare idiot
Og plant mig så i din have
som en forglemmigej
med mutante træk
og søndagskaffeabstinenser

Jeg vil ikke dø

Støvsugningens poesi – Digt af Kristina Munch

KristinaM — Sun, 20 Dec 2015 19:15:05 +0000

Under støvsugningens summen
ligger drømme gemt i afkroge
i nullermændendes dansende kroppe
der modvilligt lader sig opsluge
af metalrørets vakuum
for sammen med usynligt stjernestøv
at indfanges i maskineriets mavesæk.

Silhuetter af stankelben
i sammenklappede spindelvæv
glinser om kap med et glemt sølvsmykke og en tabt mønt
i takt med indfiltrede støvarme
der boltrer sig rundt
i en blanding af jubel, forvirring og frygt
over mangfoldigheden i mørket
og kampen om pladsen i den trænge støvsugerpose.
Snart stikker en gruppe af grønne grannåle
deres spinkle kroppe ind.
De faldt fra det engang så smukke træ i stuen
og forvandledede sig til snavs i det øjeblik
de ramte gulvet og blev hjemløse
som resten af det snørklede indhold
der engang fandt bo forbudte steder
frivilligt eller ufrivilligt
og blev til støvsugerføde.
En grå og støvet masse
af uønsket tilstedeværelse.

Og alt jeg kan konstatere er
at de uønskede er væk
når jeg slukker kontakten på væggen
og støvsugerens summen forstummer
et sted mellem virkelighed og fantasi
på mit rene stuegulv

Sorgens Dronning – Cecilie Kristensen

Cecilie Kristensen — Sat, 02 Mar 2013 21:49:34 +0000

Klædt i sort
banker hun på din dør
og bukker sig langsomt
med hovedet på skrå
Søger dine tårer
det der gør dig fuldkommen
for at samle dem
i sit bedrøvelsesarkiv

Med lak på skoene
træder hun skridt for skridt
over din barriere
og mærker dig på huden
Du søger trøst
i hendes smil
mens hun samler tanker
i sine lommer

Under hælen
ligger støv fra gadelygter
og lyser gyldent
hendes fodspor op
Dine læber rammer dem
og du kysser asfalten
som om det maleriske
blev bogstaveligt

Filmisk svæver du
på en rus af hendes blik
op mod en stjerneklar himmel
med håbet gemt i knyttede næver
Alt sammen noget du drømmer
mens du venter på
at komme helt ud
af din klistrende virkelighed

Helt ud
til hende