Og så snakker alle om den skyfri himmel
der åbenbart symboliserer lykke
hvor regnen er en undskyldning
for at være deprimeret
Men mit sind er altid gråt
der er intet der er skyfrit
Hvis endelig det sker
skal jeg nok formå
at ødelægge det igen

Og alle de snitsår jeg lavede
mens jeg kiggede ud af vinduet
og mine naboer trak gardinerne for
fordi jeg stirrede igennem dem
De brænder og svier og ætser
for alle de kemitimer
jeg har pjækket fra
fordi mine partikler
gav stød

Ligesom synet af ham
og tanken om alle de noter
jeg skrev og brændte
og skrev og brændte
og kastede bort og begravede
fordi han aldrig måtte se dem
og jeg ønskede at glemme dem
Som de evindelige skyer
jeg forsøgte at ryste af mig

Cecilies blog her

Her fløj støvet
alle vegne det kunne komme
og flasker sprang i luften
bag campingvognen
under en ølkasse
for længst tømt for indhold
uden en dråbe tilbage

Tørheden stak i min gane
mens min tunge fandt vej
ind til din og vi
rejste os og dansede
ned mod stjernerne
hvor havnen startede
og lyset eksploderede
når vores fingerspidser mødtes

Lanternerne fløj
oppe over vores hoveder
og vi strakte armene efter dem
for at fange eventyret
og blive taget væk fra denne virkelighed
Disse kommende tømmermænd
der hiver os tilbage fra magien
og lader os fortryde alt det
vi ville leve evigt på
i nat

http://ceciliesund.wordpress.com/?p=1797

Knep sorgerne ud af mig
det jo bare pik baby
Ren naturlig fuldskab
Please gå amok
så jeg kan forelske mig igen
og igen og igen og igen
Jeg kunne gøre det om
1000 gange
vi har jo altid været
den perfekte tragedie

Vi eksploderer i nat
som stjerneskud og cumshots
blandt junkier, pornostjerner
og kyniske seriemordere
Vi sidder bag muren
Jeg mærker din hånd om min hals
Spørger dig om dine blokader

nogensinde vil falde
så jeg også kan få lov
at ødelægge dig

Vi er det hele og det halve
men alt du gør, gør ondt
og jeg river og flår i sårene
så de kan forblive som tatoveringer
Små tynde ar jeg kan stirre på
når evigheden ender
og jeg kan vise dig
at indenunder smerten
er jeg evigt forelsket
i dit iskolde blik

Det er jo bare pik

https://ceciliesund.wordpress.com/2013/04/18/bare-pik/

Sømandshjem
Mc Joy’s
Jeppes badehotel
her lever vi vel
Bilen parkeret
gratis om søndagen
cafe-åbent
Søndag søndag søndag
Det var mig
Der tog dig
og gjorde dig til
en Gud
Høje hæle og kondisko
gennem Nyhavn
forbi bådene
der slingrer sig
med bølgerne
Lader dem slikke sig
på bunden
og råber hurra
for hver gang
de bliver trådt på
Måger lander og skider
men her er smukt
her er godt vejr
alt er fantastisk
Solstik
Solbriller
Handsker, hue
forårsjakken på
Gult lys?
For hvad?
En bus
på min bilfri gade
Pissoir
i samme retning
Der må jeg
ikke gå ind
Det lærte de mig
i børnehaven
Iphones
Leffe Blonde
Jacobsen
Mørk, Lys, snaldrethed
Kærlighed og selskab
Fremmedes samtaler
Hilsner
smil og venlige øjne
København
Du rummer det hele
De hjemløse er blot
lidt længere nede
Alene går kvinden
med pandebånd og fletninger
og konverserer i sin smartphone

Lyset er grønt
NU!

ceciliesund.wordpress.com/2013/03/31/nu/

Himmel du brænder
Rødt gløder du
over mine øjne
Når jeg træt og udkørt
presser mig selv ned af Tagensvej
Hylder dig
for alt hvad du er
Alt hvad
du gør mig til

Himmel du brænder
Og jeg dømmer kun solen
på dens ydre
For det er det
der sætter ild
til loftet af drømme
hvor alt jeg ønsker
er at du Himmel
næste gang du brænder
tager mig med
mens LOCs stemme
vugger mig i søvn
og mine hjerteslag
bliver til tordenbrag

Himmel
du brænder
Dagen
går til ro
Mit smil
det stivner
Det blev aldrig
os to

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/03/23/himmel/

Flere grimme ord
bygger bunker
af faretruende farveller
ovenpå en krakeleret fortid
i en alt for fjern forstad
hvor vi to aldrig rigtig
kunne sige farvel

Udover vandene
flyver lysegrå måger
og maler himlen sort
med dine sidste ord
skrevet hvidt og voldsomt
hen over min horisont
i nattens sure opstød

Der var koldt
sidst vi så hinanden
og intet kunne varme afstanden
der stod tydeligt i mellem os
som ekkoet af et barns skrig
der for længst var stoppet
men aldrig i vores hoveder

Du skrev at jeg ikke
var det menneske du troede
at jeg var ligesom alle de andre
Endnu en side i din bog
fyldt med brændende vrede
i tusind kvinders øjne
afklædt i dit sind

Du fortalte at jeg ikke
levede op til de ting jeg sagde
og at du altid stod ved dig selv
Men du var aldrig
den du gav udtryk for
aldrig helt
min

Udover vandene
flyver lysegrå måger
og maler himlen sort
med mine sidste ord
skrevet hvidt og voldsomt
hen over din horisont
i nattens tykke tåge

Dit navn vil altid stå skrevet
på indersiden af mit hjerte
men også for evigt ligge
som en advarsel
i mit hoved

Egen blog her