Fald – Digt af Kristina Munch

Jeg vil falde
og lægge mit fyldte hoved
ind mod et åbent bryst
hvis hjerte smelter sig ind i mit
og tømmer det for mørke.

dele ødselt ud af
tyngden på mine skuldre
der maser min skrøbelige krop
lidt for langt ned under jorden
når vægten er for tung at bære
alene

sprænge vej
gennem isolerede vægge
bygget op for ikke at gå i stykker
engang
gribe fat i hænder
og slippe hjertet fri af frygt
med fare for at gå under
alligevel