Jeg tager mig selv
længere ind
i de forrige gaders
komplekse lys
I en mild ekstase
af støvfnug
forbipasserende
mine mørkmalede læber
i et lyskryds tegnet ind
på mit ansigts kanter
med en permanent tusch
Gående ind og ud af
sorte huller og
endeløse kloakkanaler
med rotter som følgere
og edderkopper som sidedansere
til den sang jeg synger
inde i mit hoved
sammen med alle dem
der heller ikke kan synge
eller tænke
på andet end vægttab
øjenvippebukkere
stiletter og højtaljede skørter
Flyver op på asfalten
tigger penge hos en mand
i et kulsort jakkesæt
der føltes som silke
mod de ru fingre jeg har
Jeg blev skubbet væk
og busserne kørte
Larmende
regerede de byen
og havde alles opmærksomhed
på deres tidspunkter
ankomster og pauser
taget ud af
en britisk film
røde som stoppet
på mine læber
Røde som blodet
på mine hænder
http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/08/21-08-2012.html
[fblike]
Skriv din kommentar her: