Illusioners smil – Digt af Kristina Munch

Den lille pige der smiler
for at se perfekt ud
så kan alle jo se
hun ligner de andre børn
De sorgløse legende helte
udenfor det mørke rum
hvor impulser låses fast
for at holde smilet tæt
Som drømmer sig til legen
om mor, far og børn
i fuldkomne trygge rammer
uden en far der er gået bort
fra en druknet mor på gulvet

Den unge pige der smiler
for at se perfekt ud
så kan alle jo se
hun ligner de andre unge
De identitetsløse helte
der vildfarne flyver rundt
i kliker og grupper og flokke
for at passe ind et sted
Som kæmper sig fri af legen
om mor, far og børn
i fuldkomne trygge rammer
under masken af et tons makeup
og et fuldendt karakterblads illusioner

Den voksne pige der smiler
for at se perfekt ud
så kan alle jo se
hun ligner de andre voksne
De ressourcestærke helte
langt fra dysfunktionel slum
hvor kærlighed kan gøre ondt
i kamp og tabte slag
Som drømmer sig til legen
om mor, far og børn
i fuldkomne trygge rammer
uden en far der skilles fra
en mor hvis maske slår revner

Smil
for at se perfekt ud
så kan alle jo se
du ligner de andres andre
Glansbillede heltenes helt
fra en fjern Galakse
som mestrer alt fra lyst til mørkt
uden at få en skramme
En sløret illusion er legen
om mor, far og børn
i fuldkomne trygge rammer
uden den knoldede fars skår
og den bulede mors forviklinger

En moders sorg – Digt af Kristina Munch

Når fortiden indhenter
og jeg ikke længere kan flygte
fordi konsekvenserne
står lyslevende foran mig
malet i øjne
fra mit skød
et ungt uskyldigt ansigt
nu alt andet end uskyldigt

Jeg ser i dine øjne
mørke beslutninger truffet
fra mit eget vildfarne hjerte
Den kaotiske verden jeg skabte
gennem helvedes flammer
som ikke rummede at se dig
ikke rummede at høre dig
og gøre dig tryg
Den altoverskyggende sorg
over det jeg ikke kan ændre
At jeg ikke kunne give dig det du havde brug for
men kun det jeg havde at give af

Hjertero – Digt af Kristina Munch

Rækker ud efter mine drømme
og plukker dem ned
som æbler fra træet i min have
midt i et blomstrende bed

Tager en bid og lidt til
og smager den sødlige frugt
af drømme jeg nu virkeliggør
til live til levende smukt

Men mit hjerte kan jeg ikke mærke
trods ro og harmoni
trods succes og stjernetinder
hvorpå jeg flyver højt og fri

Mit hjerte banker så stille
efter år med hårde slag
Ja, banker så ukendt stille
i et vuggende velbehag

Mit hjerte er som en Cocoon
der stille har lukket sig tæt
som for at give plads til andet
end at elske sig tryg og mæt

End at være derude i torvene
på et stormfuldt bølgende hav
måske mit hjerte nu hviler sødt
og heler sin blodrøde marv

Fix – Digt at Kristina Munch

Mærker sorg fra illusioner
som var mit liv
og derfor er mit liv
mens frygten ulmer
om sorgen vil trække mig ned i et sort hul
så jeg ikke kan slippe ud igen

angstprovokerende
frygtskabende
flugtindbydende

Starter et kapløb hen mod lysere pletter
og famler febrilsk efter
et fix kærlighed
et fix sex
et fix nærhed
et fix arbejde
et fix alkohol
et fix nikotin
et fix sukker
et fix mad
– ræk mig kanylen
og stik mig et fix illusioner
til at udfylde det gabende tomrum

Stikker fixet i blodet
men flugtvejene er blokerede med blændede neonskilte
der skriger “Mærk dig selv”

Kan ikke længere fixes med et fix
Kun tvinges til at skelne
mellem virkelighed og fantasi
mellem drømme og realitet
som heler sorgen i hjertet
fra fortidens skygger
Tvunget til at iklæde mig den sorte dragt
og falde ned i afgrunden
og finde min egen kerne
af opfyldende selvkærlighed