ude af øjet – digt af Claus Gall

ude af øjet

livet går videre
bare stikveje
omfartsveje

spor sætter sig fast
sindet læner sig op af dem
ingen sagde det skulle være svært

ude af øjet

hvordan det føles
ingen leder efter dig
hvad er formålet med det

Så forbandet væk

og så forbandet

ude af øjet

Stjernenatten – Digt af Kristina Munch

På den mørke nattehimmel
blinker stjernerne klart
som små lygter
rundt om fuldmånens hvide lys

Jeg ligger stille
musestille
Trækker vejret tungt og roligt
på græsset i min have
med armene bredt ud til siden
så mine håndflader hviler på græsstråene
Bevæger langsomt håndfladerne
henover græsstråene
der kærtegner min hud
Eller er det mig
der kærtegner stråenes slanke kroppe?
Jeg lukker mine øjne

Julinatten er lun
som en sydhavsnat
Fugtig og mild
med et strejf af kølig brise

Jeg er nøgen
Fuldstændig nøgen
Badet i månelys og stjernedrys
Lader natten omfavne mig
i emmen fra mine åndedrag
for hvert af mine hjerteslag

Inde i mig
bruser en rød flod
der holder mig varm
under en Cocoon af hud
af sanser
Jeg kan se dig
Jeg kan røre dig
Jeg kan høre dig
Jeg kan smage dig
og jeg kan hviske ord i dit øre
som kun vi ved hvad betyder

Jeg er levende
og jeg har aldrig været mere levende
under det uendelige himmeltæppe
hvor livet ånder
sekund efter sekund
i hver en celle af min menneskekrop

Jeg er stjernen
der fanger mit øje
når jeg kigger op
Jeg er månestrålen
der kaster sine arme mod mig
og danser på mit bryst
Jeg er mørket mellem lyset
og lyset mellem mørket
der smelter sammen

På den mørke nattehimmel
blinker stjernerne klart
som små lygter
rundt om fuldmånens hvide lys

Bag lukkede ruder – Digt af Kristina Munch

kvinde
bag lukkede ruder
Smadrer sig gennem uskyldens flader
i et øredøvende skrig
og springer gennem de hvide skår
af blankpolerede normer

Løber mod den utæmmede skov
mens regnen siler
og jorden maler din perfekte hud
i mudrede ujævne klatter
mens du uhæmmet hyler
af de sår i hjertet
den hvide farve ikke kunne heale

River modetøjet itu
der stramt har formet kroppen
til et glansbillede idyl
af rigtig kvindelig væren
Flår huden til rifter
så neglene knækker
og smager den røde jernsaft
så idyllen forstummer

Står der midt på vejen
med åbent skød og viltert hår
og skarpe sultne øjne
for at gribe hvad der lyster
efter år bag lukkede ruder
af rigtigt og forkert

Og grådigt vil du æde
af hud og kød og safter
i utæmmet uhæmmet væren
fri
af fængslende længsler
til at følge hvad der er i dig
af farverskalaens nuancer
og danse med din livsimpuls
i en symfoni med sjælen

I Try – Digt Af Christine Houston

I try not to think about the bones
sticking out of your skin
How you could not walk
Without my support

I try to think about the ways
you would step on my shadow
So I could run away
of what was our game

I try not to think of how
You looked at me
So deeply confused
or with accusation

I try to think of the happiness
in your eyes
when I came home
to keep you company

I try not to think of the grey
that infested your skin
to settle the statement
of a lesser heartbeat

I try to think of the sun
that made you brown
both out of happiness
of the warmth around us

I try not think of the last words
you said to me
before you lost your mind
I try not to think of the emptiness
you left behind

I try to think of the way
you used to live
before you died

Den værste og den bedste – digt af Claus gall

image

Den værste og den bedste

Nogle gange
står tiden stille
men den tid der står stille
uden dig er den værste

Nogle gange
står tiden stille
men den tid der står stille
sammen med dig er den bedste

Pludselig var vi så uendeligt
lang fra hinanden
at lysår føltes som små omveje.

Men så brugte vi alt tiden på
at huske hvordan tiden pludselig
stod stille da vi sad på langelinie

og talte satellitter på himlen i de
første kølige aprilaftener dengang
foråret ramte os allerførste gang