Under støvsugningens summen
ligger drømme gemt i afkroge
i nullermændendes dansende kroppe
der modvilligt lader sig opsluge
af metalrørets vakuum
for sammen med usynligt stjernestøv
at indfanges i maskineriets mavesæk.

Silhuetter af stankelben
i sammenklappede spindelvæv
glinser om kap med et glemt sølvsmykke og en tabt mønt
i takt med indfiltrede støvarme
der boltrer sig rundt
i en blanding af jubel, forvirring og frygt
over mangfoldigheden i mørket
og kampen om pladsen i den trænge støvsugerpose.
Snart stikker en gruppe af grønne grannåle
deres spinkle kroppe ind.
De faldt fra det engang så smukke træ i stuen
og forvandledede sig til snavs i det øjeblik
de ramte gulvet og blev hjemløse
som resten af det snørklede indhold
der engang fandt bo forbudte steder
frivilligt eller ufrivilligt
og blev til støvsugerføde.
En grå og støvet masse
af uønsket tilstedeværelse.

Og alt jeg kan konstatere er
at de uønskede er væk
når jeg slukker kontakten på væggen
og støvsugerens summen forstummer
et sted mellem virkelighed og fantasi
på mit rene stuegulv