Vi er de grædende engle

elskende silhuetter i regnen

der danser vildt under Venussolens

blottede morgenstråler

Vi er Satyren og Sigøjnerenglen

der springer ud fra elfenbenstårnet

og rider på heste af esctasy

ind i skoven uden tid

Vi er nonnen og munken

der sniger sig ud af klostret

og elsker op af kundskabens træ,

med revolutionens slanger

slynget om vores lemmer

og de røde æblers saft

drivende imellem vores tunger,

Vi er de sidste sekunder

der forsvinder i sprøjtet

når havets bølger

banker mod kystens klipper

Vi er Saturns ringe, årstidernes skift

solen og regnen der elsker, skaber regnbuen

Vi er i den samme cyklus

samme liv

samme væren

genkendt i den samme månes blod

 

[fblike]