Mit spejlbillede kalder mig barn
når du har penetreret mig
i hjertet
og bedt mig barbere
min modenhed af kroppen
for din tilfredsstillelse
Og jeg går på knæ
for pornoblowjobs og en mandeverden
der er så latterligt tydelig
når du lukker dit bælte

Men jeg lever for litteraturen
så jeg siger ja
igen og igen og igen
for du er ligeglad
og det er så smukt på skrift
hvordan du ødelægger
mit indre
og lover mig alting
inden du kører din vej

Det var en smuk dag
men nu ødelægger jeg den
med min beskidte sjæl
og lader dine ord hænge
omkring mig mens de skærer
i min mavesæk
og min kærlighed til dig forsvinder
og kommer igen
og forsvinder
og kommer igen

Vores selviskhed bar os
igennem timerne
og nu efterlader du mig
med sten i hjertet
når dobbeltlivet ikke længere spiller
og du må banke på dørkarmen
med din vielsesring
og minde mig om
at vi aldrig var noget
og aldrig bliver noget
ikke en gang det indlysende
ligegyldige weekend-knald

Og duften forlod min stue
med dig
som facaden forlod mit ansigt
da du var ude af mit synsfelt
og jeg var knækket
på en ny måde
og det var ligegyldigt
som altid

Jeg hørte din bil
køre af gårdspladsens grus
og jeg gik ud på badeværelset
og lignede et barn
der i spejlet
og mit hjerte hamrede
som Berlins tordenvejr
da det hele kom op
og min krop overgav sig
og lod mig græde
fordi jeg
er et forfærdeligt
usselt
menneske

Blogindlæg her.