Stemmerne råber
men ingen gider at lytte
De er blege effekter
i et forkastet cylinderformet hul
Malet transparante i deres udtryk
som de går der
på de vrimlende gader

Tiden er inde til at høre dem
ikke fordi de skal opsumere
revurdere, resumere eller konkludere
men fordi de har noget på hjerte
De har en sjæl og et legeme
i en krisefyldt tid
der skriger på
insigt

Lad dem give dig et indblik
en tankerig indtægt
som fylder dine huds perler af luft
med en oprigtig livsintellekt
Ikke gammelmandslogik
Den der småpebrede og purfattige
konservative pædagogik

Lad stemmerne komme tæt på dig
kæle i din øregang
og forsøde din nerve af nydelse
For stemmerne er din identetet
den verden du lever i
ikke den du kom fra

Stemmerne hvisker blomster
der dufter af røg og støj
Et elskovsgalleri på din nethinde
selv når øjnene
er åbne
og kortet er lukket

[fblike]