Herfra. Der starter vi. Den biologiske fødsel er højst overvurderet. Vi føder os selv, når vi er unge, ind i en verden, der er vores at slå i takt. Hvorfor insisterer folk på at forenkle? Det er komplekst. Vi ved ingenting. Vi tror alt.

Jeg så et træ svaje for vinden, dens stamme blød og eftergivende. Jeg så skyer rulle over København. Jeg hørte et ur tikke. Jeg hørte et klaver spille og give mig humør, humør til at tale: Verdens rasen, dens mægtige og majestætiske kaos; i den en enkelthed? En stilhed og skønhed. En fast tone, der hele tiden prikkes til, der altid er og altid passer, uanset hvad der ellers spiller, en sekundvisers tone.

Herfra 2

Når jeg tænker sidelæns, ser jeg den menneskelige tragedie ren og klar, krystalliseret i mit sind: jeg ser verden, men for hvert sekund bliver jeg mere og mere menneske igen, bevidst om min tilstand, tiltagende. Jeg ender alligevel som menneske til sidst, kun en vished rigere.

Jeg kan kun undskylde dig, at vi er mennesker. Du er den eneste, jeg kan undskylde for at være menneske. Det er kun dig, jeg kan undskylde for at være menneske.