Hjerteregn – Digt af Özcan Ajrulovski

Der er intet værre

end nattens regn

med blæst i modvind

mine læber smiler

mit hjerte

lukker det ikke ind

 

Jeg prøver at virke glad

men jeg er punkteret

og flad

Jeg holder om en rose

uden torn,

med iskolde blade

 

Lyden af regndråber

støjer i min by

jeg prøver at undgå regnen

men har ingen paraply

stjernerne på himlen

er der ikke længere

gyden og mørket

er blevet gode venner

 

For hvert skridt jeg tager

bliver regnen mere og mere tung

mit hjerte er gammel

selvom jeg er ung

 

Vores sjæle er to strenge

på samme violin

vi er begge skabere

af den samme melodi

Hvis skade rammer

den ene streng

vil den anden straks

blive ramt af regn

 

Jeg kan høre din torden

før du giver slip på dine lyn

dit hjerte fortæller mig

det du skjuler fra mit syn

Du siger du ikke er kold

hvorfor fryser jeg så?

du siger du smiler

hvor er regnbuen så?

 

Det ikke smerte

bare regn

på mit hjerte

 

Det ikke smerte

bare regn

på mit hjerte