Det eneste jeg kan se
er måden du ligger aftenkælen
med dine valmuefyldte spredte ben
med slørede øjne der hvisker
om forførende skrig

Skrig efter nålens spids
Dens sprøjtende friskhed
på jagt i dit blodfyldte skød

Så jeg stikker den ind
i dit blege skind
der brænder som hybenroser
i faldende sne

Og mens dine øjne hvileløst ruller rundt
favner stilheden min fantasi
Enkelte ord siger det hele
Frygten for flere
sluger din sjæl

Appetit – Poul Lynggaard Damgaard

[fblike]