smoke

 

jeg vil hellere sidde her med ild i cigaretten og studere røgen der danser ud af vinduet mod de Københavnske gader og stræder og være nøgen

jeg vil hellere ånde min sjæl ud på busruder, spejlbilleder, termokander, fremmede menneskers vinduer og tegne krøllede beskeder til deres stuer

 

jeg vil hellere spotte spotlight på hovedbanegården på spor 5 efter det sidste nattog mod en endestation og slæntre af Tuborgvej – hjem og i seng

jeg vil hellere synge syret og for højt med på salmer i kirken og klæde mig ud som pave og drikke rødvin i alle guders navn – simpelthen vugge mit Jesus barn, fernet branca i min favn

jeg vil hellere gå i gult regntøj og højhælede gummistøvler resten af mit liv

jeg vil hellere lytte til tyske slagerhits i offentligheden og aldrig mere drikke øl og vin og bande som et svin – finde kærligheden

jeg vil hellere finde kuren mod kræft, hente smeltevand på Grønland, rense hver eneste dråbe og bære det i armene til dem der mangler det i tørken i Afrika

jeg vil hellere arbejde resten af mit liv i beton byggeri og sætte stempler og bruge hæfteklemmer og måske endda en stor akavet hammer – på søm og skruer der er løsere og flottere

jeg vil hellere have en stor tung tordensky kronisk over mit hoved, bære dykkerbriller i gadebilledet og stadig smile af det selvom jeg fik svømmehud imellem tænderne

jeg vil hellere indtage Coke igennem øjnæblerne, medicinsk og klinisk suge hver eneste streg der er sat på Københavns lusede toiletbræt med musikken dunkende i ryggen og blodet og modet

jeg vil hellere aldrig mere høre en eneste ægte og levende tone af musik og jeg vil hellere anse matematik som en rent faktisk fantastisk logik

jeg vil hellere sendes med et fragtskib mod Sydøstasien, spærret inde i en container fyldt med en masse andre mennesker med den eneste viden om at vi skulle ned og arbejde som slaver

jeg vil hellere gifte mig med Morten Messerschmidt og hver eneste nat, være dømt til at beglo hans forbandede skridt – og helt sikkert, under middel pik

jeg vil hellere se børn græde og svede, jeg vil hellere være hende den lede og fede, jeg vil hellere aldrig betale min bøde på biblioteket og jeg vil hellere sørge for at hvert frimærke det bliver slikket

jeg vil hellere donere min krop til forskningen og lade mig få flere arme og ben – dobbelt pacemaker og en klap for øjet. jeg vil hellere give gas og give dem lov til hele møget

jeg vil hellere trække fjer af fugle og æde en ugle – jeg vil hellere skrive lange og ligegyldige læserbreve til kristeligt dagblad og aldrig gå i bad

jeg vil hellere tømme dåser med flåede tomater på alle byens gader – det ville tage flere år og tænk på alt den ballade jeg får

jeg vil hellere tabe toogtyve kilo, af fedt og mønt og aldrig nogensinde få begyndt – på noget som helst

jeg vil hellere æde  menneske lort og droppe at gå i sort

jeg vil hellere gå bort og fare vild uden et kort

jeg vil hellere helt stoppe med at barbere ben og hver anden legemsdel

jeg vil hellere få klippet mine hænder af med en doven saks og for altid stinke af kogt laks

jeg vil hellere, jeg vil hellere, jeg vil hellere

KUN at fokusere på sorgen eller springe bomber på borgen

end jeg vil vide hvad der skal ske i morgen

 

[fblike]