Jeg vil tilbage – Cecilie Kristensen

IMG_8907

Mørke over byen
Prikker af lys der svæver
hen over mit gadebillede
og ødelægger mine illusioner
om stillestående tilstande
Her slår jeg hovedet i asfalten
igen og igen og igen
En gang for hver gang
du knækkede mig indeni
og efterlod mig blindt
fordi du skulle indhente
fremtiden

Jeg er ingen Regina
alt dette glider ud af mine hænder
som det stykke sæbe
på dit badeværelse
der duftede af lavendel
Den eneste søde duft
i hele din lejlighed
Bortset fra mig
som du sagde

Men jeg vil tilbage
hver eneste dag
så du kan overfalde mig
med alt dit had
Alle de ting du fortryder
bør du kaste imod mig
Men jeg bidrager til
din begravelse
Hvert øjeblik med mig
får dig til at fortryde
tre gange så meget
Og du river dig selv til blods
når jeg er gået

Undskyld

http://ceciliesund.wordpress.com/2013/08/25/jeg-vil-tilbage/

1 Comment

Add yours →

  1. suverænt – som altid 😉

Skriv din kommentar her:

© 2023 Digtsamleren

Theme by Anders NorénUp ↑

%d bloggers like this:
Visit Us On Facebook