Juli – Digt af David A Jensen

 

Juli – den nøgne kvinde

der sidder i parken

med solbriller, smil og armene

rakt mod himlen

 

Juli og byen står stille

Israels plads koger

af sex sved bold tapas

spiserne drukner sig

selv i vin

vand på Islands Brygge

venter på de topløse

kvinder der selv venter på

at nogle af de kedelige mænd

tør være som de er

nede sydpå

fortælle dem de er smukke

imens de dypper sig

i Københavns kolde vand

grinende for de ved at

i aften er alle mænd

alligevel italienere

der ikke kan få nok af stilletter

og bare rygge

for det er Juli og

rygklapperne har fri

og slavepiskerne har fri

så næsten alle

har overskud til at

smile

få storbyen til at

stå stille

og nordpå i Tisvilde

spiser de

gourmet på Bistro

og kvinderne slænger

sig i lænestolene

for heroppe huserer

de rigtige Københavner

italienere der smører

creme i ansigtet

og trusserne af pigerne

når de danser med

ham der i den

lyserøde poloskjorte

der laver reklame

for Carlsberg

der gir kasse

der gir kusse

og om dagen

kaster de sig

i de vilde bølger og går til

festival for de stærke

i kulturel kapital

der har brug for

at komme sig

ovenpå Roskildes brag

der knaldede det sidste

halve års bekymringer

og undertrykte instinkt

afsted i livets cyklus

til havet

hvor kajaksejlerne

padler for at

nå frem til ingenting

og bålene bliver tændt

på stranden

til duften af fisk og Rose’

og sex

i sandklitterne

for de frække

der bliver

til solen er savet over

og månen rejser sig

ligegyldigt

med håret daskene

i vandet

grinende med en cigar

i kæften

der drukner verden

i kokainlys

 

til næste morgen

hvor kun de indviede

gider stå op

 

[fblike]