Reklameskibet sank for cirka hundrede år siden,
Men der er blevet bygget flere hundrede med tiden.
De sejler med stadig større og stærkere styrke.
Mens de forsyner de patologier, vi vil dyrke.
Overforbrug i form af Nikes og Pumas gummisko
Lægges til lasten og sælges snart til de reklametro,
Som allerede hujer og hajer ved havnens bassin,
Så man tror, man står med tilbudsstormere i Magasin.

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig op.

Se bagmanden bag skibets ror har været ret så snu,
For der sælges kun to par sko, som let går itu.
Fra højtalere høres nu i skibets kommende havn,
Det budskab som skal gøre alle den allerstørste gavn:
”Hvem vil dog købe noget fra en normal butik?
Man skal have det unikke, så man selv virker unik!”
Massen, træder, skubber og maser nu hinanden ihjel,
Da alle vil have et af de to par sko for dem selv!

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig op.

Med skinnede neonskilte og til McDonalds jingle,
Stævner skibet ind med et dæk skabt af en kæmpe Pringle.
På dækket står en mekanisk Kim Larsen og synger for en femmer.
Bag ham ses skønhed og genmanipulerede lemmer.
Fra den drivende drøm går Leonard Cohen i land.
Han giver noget til havnens overlevende mand,
Det er skoene… Men vent! På Cohens – der er en stribe!
Og hermed grunden til at vente…
på reklameskibe!

Månen spejler sig forførende i et gadekær,
Så mennesket prøver at fiske den op med sin stok.
Fantastisk ville det være at eje dette skær,
Men det er et spejlbillede, så det kommer aldrig nær.