Kastet tilbage til stenalderen

og så lige midt i mens

jeg sad og pudsede

min blankpolerede overflade

som jeg troede reflekterede sollysets stråler

ud til alle verdenshjørner

og ind i marv og ben

 

Kastet tilbage til stenalderen

et uopmærksomt øjeblik

hvor en tilfældig ridse i lakken

sugede lyset til sig

og lod mudder trænge gennem

som jeg snublede i

og faldt på knæ

 

Kastet tilbage til stenalderen

og må starte forfra

opfinde nye måder at pudse på

nye midler at pudse med

for at få mudderet ud under fladen

og op i lyset

i en symbiose af mørke og mig