Kastet tilbage til stenalderen
og så lige midt i mens
jeg sad og pudsede
min blankpolerede overflade
som jeg troede reflekterede sollysets stråler
ud til alle verdenshjørner
og ind i marv og ben
Kastet tilbage til stenalderen
et uopmærksomt øjeblik
hvor en tilfældig ridse i lakken
sugede lyset til sig
og lod mudder trænge gennem
som jeg snublede i
og faldt på knæ
Kastet tilbage til stenalderen
og må starte forfra
opfinde nye måder at pudse på
nye midler at pudse med
for at få mudderet ud under fladen
og op i lyset
i en symbiose af mørke og mig
Skriv din kommentar her: