Jeg rejste gennem den første nye ørken
dengang verden Inc. gik nedenom og hjem.
Rejste blandt barbarer der var vilde som dyr,
de havde skæg, krumsabler og var ligeglade
med alt andet end drifterne og Gud.
De første par døgn var jeg bange
for de var mænd som mænd var
før verden væltede sig selv i vesten
og hvem vidste hvad de kunne finde på
her uden for superegoets kontrol
hvor dyret herskede – selv i mig
hvilket de efterhånden forstod
da jeg holdt op med at grine af deres
sjofelheder
og så dem ind i øjnene i stedet for
[fblike]
Skriv din kommentar her: