Her hvor lygterne hænger søvnigt
hen over gadernes vilde kaos
er aldrig akavet stille
men fyldt med stenhårde hjerter
Her lukker slips om halsene
kvæler folk i bitterhed
mens efterårsbladene daler
ned på F-linjens tag

Alting ligger kvalt i farver
og drukner langsomt i regnvand
mens solsorte stadig pipper lidt
bagved Bispebjerg station
Her hvor ingen har følelser på tøjet
hvor alle er helt sin egen
og hver og en har en hemmelighed
de bare venter på at jeg skal finde

Her i mit stramme håndgreb
ligger pistolskuddene fra sidst
og venter på at blive fri
så de igen kan fare omkring
Her hvor alt er levende
til det hele ender brat
og hendes sidste grådkvalte ord
var om chefen endelig var tilfreds

 

[fblike]

http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/10/271012.html