[fblike]

Vi dansede i jomfruernes skygger

intetanende om at livet selv

bestemmer

hvor

det

vil

hen

 

Jeg

faldt igennem vandspejlet

og ned i afgrunden

hvor sorte sten ventede

på at knuse mig

sten som jeg selv

har knust så mange imod

 

Du

forsvandt ind i din verden

af usammenhængende ord

hvor der er mange mennesker der taler

men ingen der elsker

 

som

 

Jeg

 

sidder her på bunden

af mit grønne vand

og slår øgler ihjel

mens sirenerne synger over mig

og det slibrige folk

der lever i undergrunden af virkeligheden

som ingen rigtigt tror på (men alle gerne vil snakke om)

trækker mig i benene

og vil have jeg skal blive en af dem

 

Jeg svømmer væk  –

gennem dødens vand

hvor livet gror

som planter der slynger sig

fra mørket op mod lyset

 

– og hen til en forvildet havfrue

hvis grønne øjne forsvinder i mine

og mine i hendes

da vi ser at der

findes adgangen til regnbuens land

hvor vi engang skal være frie

 

[fblike]

Digtet er fra digtsamlingen “De hvide drømmes by” der udkommer som e-bog i November.

Imellemtiden kan du læse en af mine fortællinger her:

http://www.saxo.com/dk/simone_epub_9788792562906?searchText=david%20roma