Ånden i flasken – Digt af Aida Kokanovic

Han er der
uden forbehold
uden tilstedeværelse
og altid i mit sind

Han vil være det
som aldrig blev rettet
som kan kradse og klø
som aldrig vil lære at gå

fra mig vil jeg give alt
hele min tid
alt hvad jeg ejer
for et lille bitte sekund

hvis bare han kunne se
hvis han kunne føle
røre og bevæge dem
mine svage tanker

de drejer sig om dem
de to elskede
i kærlighedens krig
de altid sad

hun med det hele
han aldrig med hjertet
hun som den der syede
han som altid rev det væk

at være en kvinde
at være en mor
at være et menneske
i en verden
hvor kun klingen
fra den evige flaske bor.