skrevet på en serviet foldet som en fortid – digt af Claus gall

 

Pludselig gemmer vi alt væk

i usagte minder

Som et led i et iscenesat forsvar

bliver vi ved med at vende timeglasset

 

Vi løber mod retningen

men sandet lokkes ikke med

og når korn vokser sig til ørken

vender vi vores verden rundt igen

 

I horisonten vokser jord og himmel

sammen horisontalt.

To møller efterligner sig selv i vinden

og spinder sagte videre rundt om hinanden

sandheden – digt af Claus gall

sandheden

er lige under dine fødder
du kan træde på den
og tvære den ud under vægten af din krop
Du kan hoppe over den
eller svæve behændigt over den
uden den mindste berøring
men husk
hvis den behandles dårligt
forvandler den sig til en løgn

Dagdrømme – digt af Claus gall

fantasien er mindst holdbar til

virkeligheden indtræffer

 

er lyden af afhængighed

en kærlighed bygget på

et fundament af brændt poesi

 

lys over verdenshavet

efterfulgt af en ensomhedstro

og døde bogstaver på blankt papir

 

en koloni af følelser

opvakt af tvivl og mørke

blæser over tagene i byen

 

de hvide stjerner

dør i solens blege hånd

livet er min eneste fjende

Manden der fik liv – digt af Claus gall

Manden der fik liv

 

en trappe

der fører til det absolutte ingenting

bygget af usynlige håndværkere

der slet ikke findes

set i et katalog der aldrig

blev omdelt

betalt med penge fra en handel

der aldrig har fundet sted

lavet til en mand

ingen kendte

der aldrig har været

snakket eller skrevet om

 

– før nu

Begravelsen III digt af Claus Gall

begravelsen III

Et flig

Der grædes få tårer
måske for få
på første række.
Dramaet i akter
og livet som skuespil
mennesker der spiller med
ru tunger
defekte smagsløg.
Smagsdommere i ethvert segment
i døden
i en fremmed

ingen kender et andet menneske
men mange kender et flig
af en masse mennesker

men vi to
kendte aldrig hinanden

end ikke et flig