Så leger vi igen sænke slagskib
skibene er os
og bomberne har forvandlet sig til ord
i dag træffer vi hinanden
helt fortræffeligt

Det gør ondt at spille et spil hvor alle er tabere
måske har vi forandret hinanden
måske har vi gemt et hvidt flag
måske har kærlighedskarrusellen taget den sidste tur
måske lever vi for at bombe hinanden til vrag på havets bund
nu har vi gjort det igen
nu lukker jeg spillet ned
og bryder samtalen med en stilhed