ude af øjet – digt af Claus Gall

ude af øjet

livet går videre
bare stikveje
omfartsveje

spor sætter sig fast
sindet læner sig op af dem
ingen sagde det skulle være svært

ude af øjet

hvordan det føles
ingen leder efter dig
hvad er formålet med det

Så forbandet væk

og så forbandet

ude af øjet

Den værste og den bedste – digt af Claus gall

image

Den værste og den bedste

Nogle gange
står tiden stille
men den tid der står stille
uden dig er den værste

Nogle gange
står tiden stille
men den tid der står stille
sammen med dig er den bedste

Pludselig var vi så uendeligt
lang fra hinanden
at lysår føltes som små omveje.

Men så brugte vi alt tiden på
at huske hvordan tiden pludselig
stod stille da vi sad på langelinie

og talte satellitter på himlen i de
første kølige aprilaftener dengang
foråret ramte os allerførste gang

Lad os bryde samtalen med en stilhed – Digt af Claus Gall

Så leger vi igen sænke slagskib
skibene er os
og bomberne har forvandlet sig til ord
i dag træffer vi hinanden
helt fortræffeligt

Det gør ondt at spille et spil hvor alle er tabere
måske har vi forandret hinanden
måske har vi gemt et hvidt flag
måske har kærlighedskarrusellen taget den sidste tur
måske lever vi for at bombe hinanden til vrag på havets bund
nu har vi gjort det igen
nu lukker jeg spillet ned
og bryder samtalen med en stilhed

 

 

Proces – Digt af Claus Gall

Kaffen drukner i koppen
punktummet færdiggør min sidste sætning
jeg fortryder allerede det jeg ikke fik skrevet
jeg fortryder allerede noget af det jeg skrev
jeg vender, jeg drejer, jeg vender det igen
så vender jeg tilbage til det igen.

Så vender jeg tilbage til det igen
jeg vender det igen, jeg drejer, jeg vender
jeg omskriver noget af det jeg skrev
jeg skriver noget af det jeg ikke fik skrevet
min sidste sætning færdiggør punktummet
kaffen fylder i koppen.