Kruseduller
papirets ukrudt
sindets cirkler og
blokadens synlige ansigt
skåret i ensomt blæk
det hele kører rundt
i ringe, i hovedet, på papiret
bogstaver burde gi mening
men gemmer sig på en
alfabetisk kirkegård
papirets ukrudt
døde sekunder og
limbo ved sidelinien
skåret til ved selvsyn
det hele kører rundt
hånden følger trofast
og ved vejs ende,
når vi vender papiret
bekræftes vores største frygt
Der er også kruseduller
Skriv din kommentar her: