Hjertero – Digt af Kristina Munch

Rækker ud efter mine drømme
og plukker dem ned
som æbler fra træet i min have
midt i et blomstrende bed

Tager en bid og lidt til
og smager den sødlige frugt
af drømme jeg nu virkeliggør
til live til levende smukt

Men mit hjerte kan jeg ikke mærke
trods ro og harmoni
trods succes og stjernetinder
hvorpå jeg flyver højt og fri

Mit hjerte banker så stille
efter år med hårde slag
Ja, banker så ukendt stille
i et vuggende velbehag

Mit hjerte er som en Cocoon
der stille har lukket sig tæt
som for at give plads til andet
end at elske sig tryg og mæt

End at være derude i torvene
på et stormfuldt bølgende hav
måske mit hjerte nu hviler sødt
og heler sin blodrøde marv

1 Comment

Add yours →

  1. Digtet handler om en fase/periode af mit liv, hvor jeg fik gjort en masse af de ting jeg havde drømt om at gøre. Men det var også en fase af mit liv, hvor kærligheden var sat på stand by.
    Håber det giver mening.

    Vh. Kristina

Skriv din kommentar her:

© 2023 Digtsamleren

Theme by Anders NorénUp ↑

%d bloggers like this:
Visit Us On Facebook