Jeg er kvindekønssindssyg
Jeg er en sand psykopat
Det hænder at jeg bløder mellem benene i fire dage
og det er det ulækreste i hele verden
synes i
Der gror hår under mine arme
på mine ben og mellem mine ben
for jeg er ikke 7 for altid
og af en eller anden grund
finder i det uhygiejnisk ikke at fjerne dem alle sammen
og i skal altid fortælle hvad I foretrækker
og det er da fint at foretrække
men jeg nægter altså desværre
at se ud på andre måder end jeg selv foretrækker
Men vi kommer alligevel hen til den diskussion
hvor i siger at kønshår er så klamme og jeg må da være lesbisk
for det er jo det værste man kan være
når man er kvinde
og hvis jeg var lesbisk
ville jeg være endnu mere kvindekønssindsyg
Jeg ville være egoistisk og mandehader
og få spørgsmål som ’’Hvordan har lebber sex’’
og undskyld mig, fordi jeg spørger
men kan du kun finde ud af at hamre pikken op i fissen på din kæreste?
Er der virkelig ikke andet i din lille forstand
end din klamme svedige diller
og om den bliver tilfreds?
Du er så deprimerende
når du råber JA JEG KNEPPEDE HENDE I GÅR
og banker din øl ned i bordet
mens dine venner klapper dig på ryggen og griner
Men kære
når det kun er dig der kommer
kneppede du hende virkelig ikke
og var hun virkelig så heldig
eller bare virkelig uheldig
at møde endnu en, der er ligeglad med om det er godt for hende
der praler med erobringen af hende for derefter
at nedgøre en del af hendes krop
der ikke var helt perfekt
selvom du selv er en smule ølfed og fedtet
under hagen
Jeg kan ikke klare din mentalitet
Jeg kan ikke klare din stemme eller dine profilbilleder
der er tre år gamle, fordi du dengang havde sixpack
for jeg er virkelig skide ligeglad
Det tror i ikke på
men det er jeg
Jeg forelsker mig i sind
i mennesker med personligheder
Ikke i køn og kønsforventninger
Ikke i muskler eller skinny bitches
der ikke tør at spise andet end iceberg
fordi de tror i ikke vil have andet
end ribben og thigh gab
og jeg er klar over, der er nogle af jer
der ikke er sådan nogle store idioter
men hvorfor er der så mange som er?
Hvorfor kan jeg ikke være sexet mens jeg æder en steak
og nogle flødekartofler og bare er nøgen i sommervarmen
i græsset i din have
når nu jeg synes du er sexet bare du snakker
og er til og drikker øl og bøvser
Når du græder og når du bliver bange
Når du fortæller mig, at jeg betyder noget
uden at lyve overfor mig
Kan vi ikke bare drikke vin til vi falder i søvn
Kan du ikke gå ned på mig en gang i mellem
og fortælle mig at jeg er dejlig eller skøn
for jeg vil så gerne bare elskes
som jeg er
som jeg er født
som jeg er blevet
for der er virkelig ikke noget galt i den måde mennesket ser ud på
Kan du ikke elske min lille delle
i stedet for at at få mig til at trække maven ind
når du trækker trøjen af mig
Vil du ikke godt lade vær at sige
at jeg er smuk SELVOM jeg har små bryster
for det giver mig lyst til at sparke dig mellem benene
Thumbs up for godt skriv/vh. Gittan
Fuck hvor er du sej. Feministisk på den fede måde. Jeg er fan!