I den menneskelige rodløshed
er alt forbigående

som meningsfulde ord du skriver i sandet
og lader viske bort
ved næste bølgeskvulp

som tilbedelsen af nu’et
hvor du kan elske i dag
men ikke i morgen

kærlighed uden anker
uden substans

flugt

I den menneskelige rodløshed
er alt flugt

som flugt fra ansvar
fra hinanden
fra os selv

som frø du planter i dag
men ikke ser blomstre i morgen
når de slår rødder og binder

hjerte uden bånd
uden hjem

hjemløs