I den menneskelige rodløshed
er alt forbigående
som meningsfulde ord du skriver i sandet
og lader viske bort
ved næste bølgeskvulp
som tilbedelsen af nu’et
hvor du kan elske i dag
men ikke i morgen
kærlighed uden anker
uden substans
flugt
I den menneskelige rodløshed
er alt flugt
som flugt fra ansvar
fra hinanden
fra os selv
som frø du planter i dag
men ikke ser blomstre i morgen
når de slår rødder og binder
hjerte uden bånd
uden hjem
hjemløs
Skriv din kommentar her: