Alt dét min mor ikke har fortalt mig – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Velkommen i de voksnes rækker, siger de
Men hvornår går man rundt og tænker på
pensionsopsparing og afrimning af fryser?
Hvem sørger for at gemme boner og bestille det blå sygesikringskort?
Og hvorfor bør man spare op til en regnvejrsdag
når man bor i Danmark?
Jeg er voksen
i træning
En nybegynder over 20
der bruger alt for mange penge
på kaffe og kjoler
og genbrugsguld jeg ikke har plads til
Jeg lider af højdeskræk
når det drejer sig om
at have fødselsdag og mine dage
med idolplakater er talte
fordi det ikke længere er ok
at få røde kinder
når hende med guitaren siger mit navn
Der er så mange ting
min mor ikke har fortalt mig
når jeg står i lort til armhulerne
fordi jeg igen handlede
før jeg tænkte
og skylder alt for mange penge
på love-kontoen
Jeg er et pragteksemplar
på nytænkning
ude af boksen
med en vis portion selvironi
og tålmodighed der rimer på godmodighed
Jeg er lige til den lukkede
træningslejr
hvor de laver krydser i insektstik
og erobrer illusioner med drømmefangere
En rookie
der gerne vil være med på moden
uden at tabe ansigt eller få rynker
Og så har jeg problemer
med min mor
fordi jeg griner og græder
og samler på sanseindtryk
når jeg burde samle på pantflasker
der vil hjælpe mine chancer for at betale husleje
og mindske selvsamme chancer for at blive kriminel
eller ende på spanden

Men min mor er også god
fordi hun holder mig vågen i mørket
så jeg kan se mine monstre
Fordi hun holder kæft og aer mig over håret
når jeg får ar på sjælen
og igen giver op
Fordi hun henter papvinen på en onsdag
Min mor er god
når hun vælger at tie stille
om alt det hun gik igennem
da hun var 17 og bly
Da hun skreg i smerte og fødte en freak med hofteskred og udslæt
Da hun fortalte
at hjertesorg gør lidt ondt
og selv lod mig mærke
at det er muligt at dø så grufuldt
og så genopstå

Der er så meget
jeg ikke aner en skid om
Så mange ting
jeg føler
er gået
direkte forbi mig
fordi jeg havde travlt
med at pille løgene ud af min mad
og afvise rødvin pga lugten
Havde min mor bare banket mig noget mere
oven i hovedet
var jeg ikke et omvandrende bevis
på aha-oplevelser gone wild
og eftertænksomme suk
Var jeg blevet alkoholiker for længst
og havde ejet et slot af konkylier
Havde hun spændt lidt mere ben
for mine tåbelige besættelser
havde jeg ikke været i besiddelse
af meditationskugler eller tømt Fona for dvd’er da jeg var 16
Men til mit forsvar
ville jeg være millionær
hvis man gør mine Jennifer Aniston film og stearinlysstumper op i penge
Hvis man refunderer alle mine årskort
jeg alligevel ikke benytter
Hvis jeg aldrig havde smidt alle mine møbler ud
for derefter at tage lån i banken til nye
Jeg er nok udenfor
pædagogisk rækkevidde
når min mor ryster på hovedet
og beder mig ringe og bestille tid hos tandlægen
fordi jeg er skrækslagen
for de dyre domme
han vil forlange
og jeg derfor vil græde
hele vejen ned til flaskeautomaten

Men af alt det lort
min mor ikke har fortalt mig
vælger jeg at se igennem fingre med
de allervigtigste ting
som terrorfrygt og juleaften på eget budget
Realiteten om at fredagsslik på et tidspunkt må holde op og tarvelige forsikringsselskaber
Som farvekombinationerne gul og orange og blomstertryk
Som hvordan man fylder en mørbrad
og hvordan bryllupper går ind og gør alting meget større
Og døden
Den død
hun aldrig snakker om
Den død
der ligger lige under kærlighed
som tvivlen
der giver mig et forskud
på de tanker jeg vil tænke
når hun en dag ikke er her mere
For jeg vil gerne være en god datter
Bare en gang imellem

Så jeg tager alt dét min mor ikke har fortalt mig
med mig i graven
når jeg har fundet ud af
hvad det er
Og så vil jeg takke hende
for hendes tavshedspligt
og tillid til
at jeg trods alt godt kunne finde ud af noget
stort

Begynd – Digt af Cecilie Sund Kristensen

Begynd

Med dine træer der dufter af ildebrand
og jeg slukker dem
med mine angstanfald
falder
ind i dem og drukner dem
i de tårer der kommer
når jeg skriger
ind i væggen og slår
mig selv i hovedet
fordi jeg ikke tror på
du kan holde mig ud

Begynd

Med de torne
der skal skære dybe tårekanaler i mine kinder
så min make-up kan stoppe med at løbe
andre steder end ned
ned
ned
på gulvet
og blive blandet med skidt og møg
og kattehår

Begynd

At trampe tonerne fra mine skrig
ned i gulvet
når jeg hulker sms-tisk igen
fordi jeg hulker bedst på skrift
fordi
der kan du ikke høre
at jeg ikke kan trække vejret
og mine ord kan sige
hvad de vil sige
og måske netop nok til
at du vil forstå eller
bede mig gå

Begynd

Med de mareridt jeg havde i starten
som du slog i stykker
med din kærlighed
så jeg kunne sove
uden at vågne i sved og frygt
og det var rart
at være menneske op ad din ryg
i mørket
for jeg kunne endelig
fungere uden at falde sammen
men nu er det som om
at det ikke er nok
at du holder om mig om natten

Begynd

Med et digt
der kan sige mere end tusind angstanfald
og begynd med det jeg ikke kan sige
og hjælp
mig med at forstå
det kun er fordi jeg er syg
det er kun fordi jeg er syg
kun
fordi
jeg er syg
at jeg er så bange
for at du helst vil være fri

Begynd
med det her
og bær mig så ud af ildebranden

Talte dage – Digt af Nanna Lundgaard Arbøl

Der findes dage
hvor jeg farer vild
i sammensuriet
af mine længsler
og handlinger
Dage
hvor jeg ikke kan
kende forskel
på mine fodspor
og jeres hverdagslalleri
når I bytter om
på fredag og onsdag
og lugter af sprut

Der findes dage
hvor du kan se
i mine øjne
at jeg forsvandt
for længe siden
Hvor jeg arbejder
imod min egen skygge
for at kunne spejle mig
i jeres
Dage
hvor solen bliver ved
med at skinne
bag mig
Hvor jeg ønsker
ikke at kende nogen
der trækker vejret
så synkront
at jeg får gåsehud

Der findes dage
hvor jeg ikke siger noget
af respekt
for stilheden
der bor i alle jordens hjerter
Hvor jeg hellere
vil være fiktion
Hvor sorg er en blomst
jeg vander
for at deltage
i min egen undergang
Som en autoritet
En spiral af følelser
der har hobet sig op
og snart
tilintetgør
mig

En moders sorg – Digt af Kristina Munch

Når fortiden indhenter
og jeg ikke længere kan flygte
fordi konsekvenserne
står lyslevende foran mig
malet i øjne
fra mit skød
et ungt uskyldigt ansigt
nu alt andet end uskyldigt

Jeg ser i dine øjne
mørke beslutninger truffet
fra mit eget vildfarne hjerte
Den kaotiske verden jeg skabte
gennem helvedes flammer
som ikke rummede at se dig
ikke rummede at høre dig
og gøre dig tryg
Den altoverskyggende sorg
over det jeg ikke kan ændre
At jeg ikke kunne give dig det du havde brug for
men kun det jeg havde at give af

Fix – Digt at Kristina Munch

Mærker sorg fra illusioner
som var mit liv
og derfor er mit liv
mens frygten ulmer
om sorgen vil trække mig ned i et sort hul
så jeg ikke kan slippe ud igen

angstprovokerende
frygtskabende
flugtindbydende

Starter et kapløb hen mod lysere pletter
og famler febrilsk efter
et fix kærlighed
et fix sex
et fix nærhed
et fix arbejde
et fix alkohol
et fix nikotin
et fix sukker
et fix mad
– ræk mig kanylen
og stik mig et fix illusioner
til at udfylde det gabende tomrum

Stikker fixet i blodet
men flugtvejene er blokerede med blændede neonskilte
der skriger “Mærk dig selv”

Kan ikke længere fixes med et fix
Kun tvinges til at skelne
mellem virkelighed og fantasi
mellem drømme og realitet
som heler sorgen i hjertet
fra fortidens skygger
Tvunget til at iklæde mig den sorte dragt
og falde ned i afgrunden
og finde min egen kerne
af opfyldende selvkærlighed