Claus Gall er fra sommeren 72 og bor til dagligt på sydsjælland med sin kone og deres dejlige børn. Rådighedsbeløbet opnås ved at gå rundt i 28 grader og klipklapper som livredder.
Det at skrive har altid betydet meget i hans hverdag, og som yngre og på rejser plejede han at skrive tanker ned og føre dagbog. Men da livet pludselig viste tænder og der indtraf nogle begivenheder i hans liv, som han skulle bruge alle hans kræfter og energi på, viste det sig at når han satte sig ned med en pen i hånden og skrev løs, glemte han alt andet omkring sig. Følelsen af at hovedet blev tømt ned på papiret via hans hånd var fantastisk, og en ganske effektiv ventil for de mørke tanker.
Digtene spænder vidt, men omfatter emotionelle tanker og følelser, indtryk og udtryk om den verden vi bevæger os i. Det kan også være rejsedigte og til tider lidt mørke tanker hvor opbrud og udlængsel dominerer, dog kan der også forekomme humor og lidt fjol.
Ting han altid vender tilbage til : Saul Williams, Otto Gelsted, Richard Ashcroft, Bukowski, Dylan, William Blake Hulda Lutken, Emil aarestrup, Søren Ulrik Thomsen & Jim Morrison.
Du kan også løbende følge hans tanker og skriveprocess på “ digtefabrikken“ på facebook.