Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl

Nanna Lundgaard Arbøl er født i 1989. Til dagligt bor hun i København, hvor hun læser til tegnsprogstolk.

Nanna skriver kærlighedsdigte; digte til mennesker, til storbyen, til ensomheden, til fortiden og til fremtiden. Inspirationen finder hun bl.a. i Københavns trafikkaos, regn, rødvin, kaffe og tusmørke. Den skønlitterære inspiration står Naja Marie Aidt, Stine Pilgaard, Christel Wiinblad, Tove Ditlevsen og Haruki Murakami for.

I 2011 udkom Nannas novelle ”Træk vejret” i novellesamlingen ”Oprør 11”. Den handler om et indirekte far/datter-oprør, ydermere spiller oprøret med tid og flyskræk også en stor rolle.
I 2013 debuterede Nanna med sin første digtsamling ”Under Cassiopeia”, der handler om kærligheden til en kvinde.
Først i 2016 udkom Nannas anden digtsamling “Pulsens Koordinater”. Den tager læseren med på en københavnsk skyggevandring, sammen med hovedpersonen, der prøver at finde sig selv efter at have mistet alt både fysisk og psykisk.

Læs digte af Nanna Lundgaard Arbøl her på Digtsamleren.dk