Picture0150

Vi var de sårede børn

i en uovervindelig kamp

der med blødende hjerter

skreg vore længsler ud

Elsk mig

Elsk mig

Mens vi splittede hinanden ad

med ondskab

og levede illusionen

som elskende

når hjertet et øjeblik tav

 

Vi var de sårede børn

Midt i en pinefuld skærsild

om at turde elske

og blive elsket

 

Vi var de sårede børn

der ikke kunne finde ud af at elske

fordi ingen havde vist os

hvordan man elsker

 

Vi var de sårede børn

med uopfyldte længsler

vi ikke kunne opfylde

 

Vi var de sårede børn

der ikke kunne hele sammen

 

Vi var de sårede børn

der kun kunne elske

med sorgen og smerten som fundament

med en sløret vished om

at uden den

var vi ingenting

 

Vi var de sårede børn

der aldrig blev voksne

 

Vi var de sårede børn