Den knugende ensomhed – digt af Kristina Munch

Der er dage hvor jeg føler
jeg er det ensommeste menneske i verden
transparent
måske helt usynlig
Når det kun er skyggen af mine egne arme
der tager imod mit fald
Når jeg ser alle andre
som sammenflettede hænder
i bånd jeg ikke kan nå
fordi jeg sidder i denne anden verden
I parallelverdenen
de ensommes paradis
Når jeg ikke har lyst til
at være som et helt menneske
men mere som et delt menneske
i et andet menneskes liv
Når jeg ikke kan trænge gennem
til et andet menneskes hjerte
måske ikke engang mit eget
Så er jeg ensom
låst inde i mørket
i mit eget hjertes hulrum

2 Comments

Add yours →

  1. Hej Kristina. Har kigget efter din hjemmeside som du sagde du ville lave, men kan ikke finde den. Hvis du har lyst til at skrive til mig hvad den hedder modtager jeg mail på thp217@hotmail.com
    Måske kunne det også väre hyggeligt at snakke sammen en dag i löbet af sommeren, men det er helt op til dig om du har lyst.
    Vh. Thomas

Skriv din kommentar her:

© 2023 Digtsamleren

Theme by Anders NorénUp ↑

%d bloggers like this:
Visit Us On Facebook