Elfenbensøjne i natten
stirrer mod ukendt hav
Nikotingule knogler sitrer
gemt for det indre blik
der kun ser blomsterne
springe ud
I vildmarken hvor du løber
Alene, nøgen på flugt
fra oceaner af samhørighed
Alene går du
Nu og for altid
blandt andre mennesker
der er helvede når du ser dem
Men engle når du drømmer
og de ikke ved
At nu er det dig
der tager deres opmærksomhed
og vandrer i sjæles virkelighed
Smukt tænkt, oprigtigt og rørende.
Tak Ditte
Kh David
Smukt og genkendeligt.