Fjorden
stilheden fordyber sig i mig
mens solens tværgående dans
kæmper om silhouetterne i
horisonten imod tågens trolde
her og der titter de nøgne
træskeletter frem og vækkes
til live, men kun i få sekunder
hvor tågens favn ånder ud
over de rimramte græsmarker
og levende glasspejle ses de
ensomme strå med blikket nedad
som krigere hjemvendt fra et tabt slag
mejse og spurve leger tagfat
i birketræets snoede omveje
nu viser solen sig frem i sin pragt
og alle de levende hegn og glemte
stammer må give op og forære de
sidste tårer til en ny dags ansigt
gamle ege lokkes pludselig frem
fra tågens faste favn – forvredet
og forpint af tidens kampe mod
de bidende dæmoniske vinde
to forelskede sjæle knækker
livets nye frø i skovbunden
i en farlig og forførende leg
mens solen stiger stadigt og
giver nyt håb
– over fjorden..
solopgang 08
Præstø fjord.
Skriv din kommentar her: